 |
|
|
 |
|
Nogle påstande og argumentationer for nedbrydning af hidtil udbredte forestillinger!
Har du kommentarer eller spørgsmål, så benyt "Seriøs kontakt"!
Det handler alt sammen om gamle flasker!
BEMÆRK: NYESTE INDLÆG ER NEDERST PÅ SIDEN!
De fleste billeder kan forstørres ved at flytte din markør hen på dem - så får den form af en lup og du skal bare klikke.
ALLE GAMLE FLASKER ER AF GLAS!
NEJ! - GAMLE FLASKER ER IKKE NØDVENDIGVIS AF GLAS! De kan være lavet af mange forskellige materialer: metal, træ, udhulede frugter eller keramiske materialer (lertøj, stentøj, porcelain eller fajance).
Der findes vel ingen helt klar definition på ordet flaske - og heller ingen helt klar skillelinie til dunk, flacon og karaffel.
Det må vi få styr på ved lejlighed!
En samling flasker af keramisk materiale - alle med navn fra danske firmaer: HEERING - WILH. SCHREIBER, KJØBENHAVN - I. L. TVEDES FABRIKER, HELSINGØR - MARSTRANDS BRYGGERIER, KJÖBENHAVN - P. RÖNNING, KJÖBENHAVN - CARL HARTZ, KJØBENHAVN - FRANTZ JENSEN, AARHUS og WAAGEPETERSENS EFTFG, KJØBENHAVN.
En samling flasker af keramisk materiale - alle med navn fra danske firmaer: HEERING - WILH. SCHREIBER, KJØBENHAVN - I. L. TVEDES FABRIKER, HELSINGØR - MARSTRANDS BRYGGERIER, KJÖBENHAVN - P. RÖNNING, KJÖBENHAVN - CARL HARTZ, KJØBENHAVN - FRANTZ JENSEN, AARHUS og WAAGEPETERSENS EFTFG, KJØBENHAVN.
CHAMPAGNE-FLASKER TIL CHAMPAGNE, BORDEAUX-FLASKER TIL BORDEAUX-VINE O.S.V.
Ja, ja - det er da rigtigt. MEN... selvom flaskerne havde en benævnelse i glasværkernes kataloger og prislister, så kunne jo enhver købe disse standardflasker og anvende dem til hvad som helst.
Således ses champagneflasker ofte anvendt til bitter (f.eks. den berømte Køsters Mavebitter) og bordeauxflasker var almindeligt brugt til frugtvine.
Iøvrigt var der i slutningen af 1800-tallet og langt ind i næste århundrede adskillige flaskehandlere, som opkøbte brugte flasker (bl.a. af spildsamlere), vaskede dem og solgte dem i sorterede partier til f.eks. mindre producenter og importører.
Køsters Mavebitter fra Randers - altid på champagne-flasker.
Køsters Mavebitter fra Randers - altid på champagne-flasker.
MAN KAN BESTEMME FLASKERS OPRINDELSE UD FRA GLASMASSEN!
NEJ!!!
Se "Artikel 2", om "affarvnings- og misfarvningsproblemer ved smeltning af glas", som Mogens Schlüter skrev i 1985 - og hvori han tilbageviser at det skulle være muligt, ud fra glasmassens farve, at stedfæste fremstillingsstedet - altså glasværket, som producerede glasset.
Jeg har afskevet artiklen (næsten) ordret - dog med enkelte sproglige opdateringer samt markeringer i form af fed eller kursiv skrift de steder, jeg mener bør fremhæves. Desuden har jeg tilføjet supplerende bemærkninger som efterskrift.
Gå direkte til artiklen
her
.
Mogens Schlüter - født i 1918 i driftbestyrelboligen på Holmegaard som søn af daværende driftbestyrer Karl Schlüter. Uddannet civilingeniør i 1942 og ansat ved Holmegaard i 1945 som ingeniør. Chef for kunstafdelingen i 1952 og driftbestyrer i 1954. - Blev i 1968 udnævnt til underdirektør med ansvar for driften af kunstafdelingerne - herunder glasværket i Odense. Selv efter at være gået på pension i 1985, var Mogens Schlütet tilknyttet Holmegaard som historisk konsulent indtil sin død i 1994. 
Mogens Schlüter - født i 1918 i driftbestyrelboligen på Holmegaard som søn af daværende driftbestyrer Karl Schlüter. Uddannet civilingeniør i 1942 og ansat ved Holmegaard i 1945 som ingeniør. Chef for kunstafdelingen i 1952 og driftbestyrer i 1954. - Blev i 1968 udnævnt til underdirektør med ansvar for driften af kunstafdelingerne - herunder glasværket i Odense. Selv efter at være gået på pension i 1985, var Mogens Schlütet tilknyttet Holmegaard som historisk konsulent indtil sin død i 1994.
ACHAIA PATRAS / MAVRODAPHNE
Da Mogens Schlüter i 1984 udgav bogen, "Danske flasker", var det efter 8 års indsamling og bearbejdning af data for at dække et område, som ingen andre indtil da havde fundet det interessant at forske i.
Resultatet blev fremragende - og rigtig godt modtaget af den forholdsvis beskedne skare af folk med netop denne interesse.
Af mennesker, som kendte - eller ihvertfald har truffet - Mogens Schlüter, er jeg blevet fortalt at han var meget opsat på at finde de helt rigtige oplysninger og til enhver tid var parat til at ændre synspunkt, hvis der kom nye facts på bordet.
I respekt for netop dén holdning, finder jeg det helt rigtigt at fortsætte Schlüters søgen efter de korrekte oplysninger - og at dele dem med alle, som har interesse i det.
Enkelte steder i "Danske flasker" er der oplysninger, som efterfølgende har vist sig at være forkerte eller mangelfulde.
Der er endnu er nogle år til udgivelsen af min bog om gamle, danske, mundblæste flasker, så jeg finder det rigtigt her at videregive de nye facts, jeg har fundet frem til - i håbet om at Schlüter "sidder eet eller andet sted" og frydefuldt udbryder: "nåh, det er sådan, det er"!
Min første korrektion gælder fig. 366b i "Danske flasker", hvor den omtales som Achaia Patras - en "græsk punch". Den rigtige varebetegnelse er Mavrodaphne, som er en "græsk hedvin af portvins-type". Den importeredes, markedsførtes og forhandledes af vinhandler N. S. Dam, København, der havde græske vine som speciale.
Tre hel-flasker (findes også i halv størrelse) med påsat segl, istemplet ACHAIA PATRAS. Indtil for nylig har jeg kun kendt til denne flaske i brunlige nuancer, men som det fremgår af billedet, findes den også i grøn. 
Tre hel-flasker (findes også i halv størrelse) med påsat segl, istemplet ACHAIA PATRAS. Indtil for nylig har jeg kun kendt til denne flaske i brunlige nuancer, men som det fremgår af billedet, findes den også i grøn.
Annoncen her er fra 1912
Annoncen her er fra 1912
Told-kontrolnumre duer ikke som ID
- i hvert fald ikke ubetinget!
Gennem flere år har jeg forsøgt at fremskaffe de dokumenter, som er lagt til grund for oplysningerne i "flaskebogen" ("Danske flasker...." - herefter kaldet Df.) og i den ellers så udmærkede opstilling, der findes på Glashistorisk Selskab Holbæks hjemmeside
(se siden ved at klikke på
LINK
) vedrørende toldkontrolnumre.
I Df. står der sådan på siderne 110 og 112:
"Toldkontrolnummer. I henhold til toldloven af 1924 blev der, d. 1. april 1928, udsendt en forordning om "Banderolering af spiritus og vin", der senere er blevet fornyet flere gange, sidst i 1967. Om brugen af flasker bestemtes det:
Gennemskinnelige beholdere skal være fyldt til en for den pågældende virksomhed ensartet tappehøjde for hver flasketype.
Det ansvar, som med hensyn til rumindholdet er pålagt virksomhederne, er disse fritaget for i tilfælde, hvor der anvendes såkaldte stemplede flasker, dvs. flasker:
1. som er fremstillet af et indenlandsk glasværk.
2. som er istøbt glasværkets monogram, et særligt kontrolnummer og normal-cl-indholdet, og
3. for hvilke glasværket til direktoratet har afgivet indeståelse for, at det virkelige rumindhold ligger indenfor en nærmere fastsat afvigelse fra den istøbte angivelse.
Fra den tid og indtil bestemmelsen gik af brug i slutningen af 1950´erne har danske spiritus- og likørflasker været forsynet med den foreskrevne mærkning, der hos Kastrup og Holmegaard har set således ud (se nedenstående fig. 88 fra Df.)
Kastrup brugte her sit indregistrerede varemærke, KG i et skjold, Holmegaard sit HG. Inskriptionerne står nederst på korpus, ofte også i bunden, men her i reglen uden kontrol-nummer for Kastrups vedkommende, da skjoldet fylder så meget. De forskellige kontrolnumre findes noteret på lister, en for Kastrup og en for Holmegaard, med angivelse af rumindhold, tappehøjde, max. garanteret udsving, evt. "istøbte" navne på flasken, firmaets navn og flaskens art. På kastrups liste er der 83 numre, på Holmegaards kun 29. Disse lister er en værdifuld fortegnelse over danske spiritusflasker fra denne periode. Blandt de ældste er der enkelte mundblæste, ellers er det mest halvautomatisk fremstillede flasker og kun ganske få helautomatiske.
Mellem 1955-60 hørte kontrollen op af sig selv, da flaskerne efterhånden alle var fremstillet helautomatisk med et betydeligt nøjagtigere rumindhold, end man tidligere kunne gøre det."
Df. fig. 88. Mærkning i henhold til banderole-bestemmelserne af 1928
Df. fig. 88. Mærkning i henhold til banderole-bestemmelserne af 1928
Venlige medarbejdere på "Toldmuseet" ( "ToldSkat Museum" - nu desværre nedlagt!) har forgæves søgt at finde oplysninger, som kunne føre til en komplet liste over de anvendte numre og give svar på, om det virkelig var sådan, at hvert nummer var tildelt et specifikt produkt og en enkelt forhandler (producent / importør).
Den seneste udvikling i sagen er nedenstående brev fra den fungerende museumsleder - og den er ret nedslående, læs selv:
Kære Poul
Så vidt jeg kan se, er den liste du henviser til en fortløbende fremstillet liste. Dvs. en liste der er opstået på baggrund af producenternes henvendelser om godkendelse af den givne flasketype til toldvæsnet. Så en sådan liste, eller godkendelsen af den enkelte flaske, ville ikke fremgå af cirkulærer eller forordninger fra samtiden, som er det, vi er i besiddelse af. Men en liste eller de enkelte godkendelser vil måske kunne findes hos producenterne (såvel glas- som indholdsproducenterne) og i arkiv hos toldvæsnet, formentligt på det lokale toldkammer.
Som jeg ser det, er der nok to veje at gå: Toldvæsnets arkiver, som ikke er hos os, men de forskellige lokale toldkammerarkiver findes hos landsarkiverne og det centrale arkiv findes på rigsarkivet. Og den anden vej er glasproducenternes arkiver, som du nok ved mere om end jeg gør.
Nogle af disse vil muligvis også være at finde hos statens arkiver, evt. på erhvervsarkivet i Århus.
Jeg kan derfor henvise til
Statens Arkiver
, hvor du kan søge og bestille materiale fra statens arkiver. Du er selvfølgelig meget velkommen til at vende tilbage til mig, hvis du har spørgsmål.
Held og lykke i din fortsatte søgning.
Med venlig hilsen
Morten Meinert Jensen
ToldSkat Museum
Nå, ja - her ville jeg egentlig have bragt et billede af nogle punch-flasker med påsat segl og told-kontrolnummer 13. De findes nemlig med forskellige navne i seglet! - Men sådan et billede havde jeg ikke lige, så i stedet vises to ens flasker med forskellige toldkontrolnumre, nemlig nr. 47 og nr. 55. -
Endnu har jeg ikke kunnet nænne at fjerne de påmalede udsmykninger.
Nå, ja - her ville jeg egentlig have bragt et billede af nogle punch-flasker med påsat segl og told-kontrolnummer 13. De findes nemlig med forskellige navne i seglet! - Men sådan et billede havde jeg ikke lige, så i stedet vises to ens flasker med forskellige toldkontrolnumre, nemlig nr. 47 og nr. 55. -
Endnu har jeg ikke kunnet nænne at fjerne de påmalede udsmykninger.
BUCH og BUCH er ikke nødvendigvis det samme!
Måske skal der ikke rammes en pæl hele vejen igennem påstanden om at flaskerne på fig. 382 (s. 323) i "Danske flasker" ("Df") har noget som helst med hinanden at gøre.
Hvad angår fig. 382a, så er der ikke meget at være i tvivl om. Der står klart og tydeligt: "Gl. Rom", "PETER BUCH" og "Kjøbenhavn".
Flere samlere har i årevis betvivlet at fig. 382b er en spiritusflaske. Sådan nogle kan godt være små, - men det virker "forkert", at der står Buchs Fabriker på den! Almindeligvis brugtes den betegnelse af kemisk-tekniske fabrikker. Selve ordet fabrik blev dengang brugt i samme betydning, som vi idag bruger "fabrikation" - så man kunne se annoncer, hvor samme kemisk-tekniske virksomhed reklamerede med fabrik af sværter, rottegift, bitter, mineralvand og parfumer!
Vinhandler Peter Buch (grundlagt af Peter Buch i 1887) havde i 1892 adresse på Halmtorvet 8 k (altså i kælderen) - i 1940 og 1950 på Vestre Boulevard 13 (nu H. C. Andersens Boulevard), København V.
Flasken er ca. 27 cm. høj.
Flasken er ca. 27 cm. høj.
Bunddiameter: ca. 8 cm.
Bunddiameter: ca. 8 cm.
Buch´s Farvefabrik blev grundlagt af C. T. Buch i 1872 og i 1883 overtaget af Peter Johan Buch og Axel Andreas Bagge. Begge disse udtrådte i 1896 og firmaet blev overtaget af Thomas Wilhelm Buch, som overdrog det til sin søn, Finn Peter Buch i 1939 (kilde: KRAK, "Danmarks ældste Forretninger", 1940).
Firmaet havde i 1892 adresse på Studiestræde 32 s (altså på stue-etagen), København K.
I 1900 hed adressen "Ny Vestergades Forlængelse nr. 64" der var omfattet af et nyt postdistrikt, som kaldtes Kjøbenhavn B (oprettet 1. maj 1900 - ophævet og ændret til København V d. 16. januar 1927). Allerede i KRAKs Vejviser 1905 ses det, at "Ny Vestergades Forlængelse" er omdøbt til "Tietgensgade", hvor Buch´s Farvefabrik stadig har adresse i nr. 64.
For mig er der ingen tvivl om at der er tale om to selvstændige virksomheder, - MEN så er det da noget af et sammentræf, at de begge (indenfor samme minut!) har foretaget anmeldelser til registrering af varemærke - nemlig "den 4de August 1892 Kl. 11.20 Form.", da vinhandler Peter Buch anmeldte en etiket til "Dansk Banco" (som var en punsch) og Buch´s Farvefabrik anmeldte en etiket til "Ny Patent Ovnsværte".
Et kig i "Vejviser for Kjøbenhavn og Frederiksberg" 1892 viser, at vinhandler Peter Buch har privat bopæl på Ny Stormgade 67 - 3. sal - hvor han står opført som P. J. Buch! - Mon det er den Peter Johan Buch, som i 1883 overtog Buch´s Farvefabrik?
Efter min mening er det overmåde sandsynligt! - Og - for en god ordens skyld: Det er ikke lykkedes at finde andre virksomheder med navnet Buch indenfor det forholdsvis lille, afgrænsede område, der i årene 1900 - 1927 hed Kjøbenhavn B.
Konklussionen på ovenstående må være, at disse 3 små (ca. X mm. høje) flasker med påskriften Buch´s Fabriker Kbhvn. B har indeholdt farve eller sværte.
Konklussionen på ovenstående må være, at disse 3 små (ca. X mm. høje) flasker med påskriften Buch´s Fabriker Kbhvn. B har indeholdt farve eller sværte.
Her kommer der - ved lejlighed - et indlæg om en flaske, som ikke er omtalt i "Danske flasker", men som har toldkontrolnummer 29 fra Kastrup Glasværk (se i listen over toldkontrolnumre
her
).
Omtalen kræver mere undersøgelse end først antaget, (og endda også i vort naboland mod øst) - så hav tålmodighed!
Men lad mig da straks ramme en pæl igennem at der er tale om en bitter-flaske, som det ellers fremgår af listen over kontrolnumre.
De 2 størrelser - 18 og 36 cl. - som kendes med påskriften "von Bergen" og KGs toldkontrolnummer 29. - Den mindste er venligst udlånt fra privat samling.
De 2 størrelser - 18 og 36 cl. - som kendes med påskriften "von Bergen" og KGs toldkontrolnummer 29. - Den mindste er venligst udlånt fra privat samling.
Carlsberg var ikke nazivenlig!
Af og til dukker spørgsmålet op - og i agurketider er emnet blevet diskuteret i flere lokal-aviser: "Hvorfor brugte Carlsberg hagekors på øl-etiketter og sodavandsflasker / patentpropflasker"? - og "Støttede Carlsberg virkelig nazismen"?
"Hagekorset" - eller "Svastika", som denne type kors oprindeligt hedder, er et ældgammelt soltegn, som kendes i mange kulturer flere steder i Verden. Carlsberg fik det (iøvrigt ligesom flere andre firmaer - også amerikanske) registreret som varemærke længe før Adolf Hitler var så meget som en tanke bag sin faders pande, - nemlig i 1881.
Så enhver sammenkædning mellem nazismen og det ærke-danske ølbryggeri kan der altså godt rammes en pæl igennem!
Som det ses af denne kopi fra "Registrerings-Tidende for Varemærker", blev både det højre- og det venstredrejede Svastika - og det, med prikkerne - registreret i august 1881. Carlsberg ophørte med brugen af det i 1942 - da det ellers så smukke gamle soltegn nok ikke lige var så populært længere!
Som det ses af denne kopi fra "Registrerings-Tidende for Varemærker", blev både det højre- og det venstredrejede Svastika - og det, med prikkerne - registreret i august 1881. Carlsberg ophørte med brugen af det i 1942 - da det ellers så smukke gamle soltegn nok ikke lige var så populært længere!
SKRUEBRÆKKERFLASKER - NEJ TAK!
Med udgivelsen
i 1963
af bogen "Dansk glas
1825 - 1925" blev en myte skabt - og videreført i både 2.-udgaven
i 1974 og i 3. udgave i 1979.
I første-udgaven fortælles at: "I 1903, under
strejke på rhinlandske glasværker, sendte et af disse nogle forme til
Aalborg Glasværk med bestilling på en masseproduktion af fastblæste*
saftftasker. Da glasmagerne i Aalborg fik sammenhængen at vide,
stoppede de produktionen øjeblikkelig. Formene blev aldrig hjemkaldt, og "skruebrækkerflasker" blev samleobjekt straks efter, tidvis fremstillet endnu i 1908. Meddelt af glasmager, som havde deltaget i både fremstilling og protest."
I betragtning af at der er gået 60 år mellem den omtalte hændelse og udgivelse af bogen, må det være tilgiveligt, at den pågældende glasmager husker forkert. - Men da ingen protesterede, er historien gentaget i såvel 2. som 3. udgave - endda med tilføjelser af nye oplysninger (hvor de så end kommer fra?) - Her kommer ordlyden, som er ens i de to udgaver - for tydelighedens skyld har jeg fremhævet de nye tilføjelser:
"
I 1903, under
strejke på rhinlandske glasværker, sendte et af disse nogle forme til
Aalborg Glasværk med bestilling på en masseproduktion af fastblæste flasker til weinbrand og orangesaft.
- Da glasmagerne i Aalborg fik
sammenhængen at vide,
stoppede de produktionen øjeblikkelig. Formene blev aldrig hjemkaldt, og
"skruebrækkerflasker" blev samleobjekt straks efter, tidvis fremstillet
endnu i 1908. Meddelt af glasmager, som havde deltaget i både
fremstilling og protest.
Kun de her viste flasker kan kaldes "skruebrækkerflasker", men der findes mange andre flasker med reliefmønster på markedet fra denne tid."
Billedet, som teksten henviser til, er det samme i alle 3 udgaver. Jeg viser her 2 flasker, som er identiske med dem på bogens billede.
FLASKEN TIL VENSTRE BESKRIVES SOM: "FASTBLÆST, HVID MED ARABESKER PÅ DET FIRSIDEDE KORPUS, SVÆR TANDET FOD OG PROFILERET HALSPARTI. 29 CM. HØJ."
FLASKEN TIL HØJRE ER BESKREVET SÅDAN: "SLANK KEGLEFORMET AF HALVHVID SATS, MED ORANGEGRENE I RELIEF. 33 CM HØJ."
FLASKEN TIL VENSTRE BESKRIVES SOM: "FASTBLÆST, HVID MED ARABESKER PÅ DET FIRSIDEDE KORPUS, SVÆR TANDET FOD OG PROFILERET HALSPARTI. 29 CM. HØJ."
FLASKEN TIL HØJRE ER BESKREVET SÅDAN: "SLANK KEGLEFORMET AF HALVHVID SATS, MED ORANGEGRENE I RELIEF. 33 CM HØJ."
Noget tyder på at forfatterne til Dansk glas 1825 - 1925 ikke har været opmærksomme på de tre bogstaver, som er i centrum på de tre mest mønstrede sider på flasken til venstre - det er henholdsvis et K, et V og igen et K. På den fjerde side er der afsat plads til en etiket.
I juli måned 2011 har jeg i "SIDSTE NYT! - 2011" omtalt figurflasker / pragtflasker og den 22. juli netop denne flaske - og påvist at den er fremstillet til Kjøbenhavns Vin Kompagni.
Flasken til højre er helt uden tvivl fremstillet til Rose´s Lime Juice. Se denne hjemmeside: www.leithlocalhistorysociety.org.uk/businesses/roses_lime_juice.htm, hvor der bl.a. står dette:
"In the late 1850s Lachlan Rose (1829-1885), the son of a Leith
shipbuilder, set up a business provisioning ships. Among these
provisions in 1863 was lime juice - a commodity every sea going vessel
was required to carry by virtue of the Merchant Shipping Act, as a
protection against scurvy at a time when the carrying of fresh fruit and
vegetables was not possible on long journeys.
At this time lime juice was used solely for medicinal
purposes but being an astute businessman Lachlan decided to make it
more suitable for popular consumption. He sweetened the juice and put it
in bottles turning it into a new and attractive beverage. And so
‘Rose’s Lime Juice’ with its distinctive bottle bearing the lime leaves
and fruit emblem was born.
"
Det er helt klart lime-grene og -frugter, der pryder flasken til højre på billedet. Motivet er iøvrigt næsten identisk med tidligere flasker, der ikke er ualmindelige her i landet og som har "L. ROSE & Co." i relief på halsen.
I "Danske flasker...", som Mogens Schlüter
(der også var med-forfatter til "Dansk glas 1825 - 1925")
udgav i 1984, rammer forfatteren en tyk pæl igennem den tidligere forklaring om skruebrækkerflasker.
Han skriver sådan - i øvrigt som tekst til samme foto, som blev bragt i de tre udgaver af "Dansk glas...":
"Strejken var ikke i 1903, men i 1901, og den omfattede flaskemagerne, dvs. de grønne flasker, mens de her viste flasker er hvidtglas-arbejder. På grund af en strejke på to tyske glasværker kunne et bryggeri ved Bremen ikke få sine flasker, og de sendte da i marts 1901 formene til Aalborg, hvor man arbejdede med dem i ca. 5 måneder. Først da den tyske strejke udviklede sig til en general-strejke, blev man klar over, at man var skruebrækkere i Aalborg, og arbejdet blev nedlagt den 1. september. Det resulterede i en lock-out fra arbejdsgiverside overfor samtlige flaskemagere i Danmark. Striden blev endelig bilagt ved en voldgift den 4. oktober.
I mellemtiden havde det tyske firma annulleret sin ordre. Da det var et bryggeri, og det var flaskemagerne ved Aalborgs kumme-ovne, der nedlagde arbejdet, må det nødvendigvis have været ølflasker, der var "skruebrækker-flaskerne".
Myten om de her viste flasker som "skruebrækker-flasker" må hermed forlades. Det har også været uheldigt, at udtrykket har været brugt om alle flasker af den type.
Formen til flaske a (flasken til venstre på billedet) blev i 1984 fundet på glasværket i Odense.
Det her omtalte forløb af begivenhederne omkring strejken i Aalborg er baseret på beretninger og breve i Kastrup Glasværks arkiv, samt i avisen "Social-Demokraten" fra september-oktober 1901."
SÅDAN FORHOLDER DET SIG MED DÉT! - Og på den baggrund (disse baggrunde!) føler jeg mig helt berettiget til at bryde med traditionerne og indføre en helt ny betegnelse for disse meget prægtige flasker - i hvert fald dem, som ikke har haft en entydig anvendelse til kun et produkt - nemlig pragtflasker.
Læs evt. mine indlæg i juli i "SIDSTE NYT! - 2011". Dér kan du også se flere eksempler på pragtflasker.
P.S.:
Også andre pragtflasker er blevet kædet sammen med forkerte benævnelser i "Dansk glas 1825 - 1925". Se teksten under billedet.
At denne flaske både er benævnt som "saftflaske" og "samleobjekt under navn "skruebrækkerflaske"" har nu i folkemunde overlevet i foreløbig 50 år og tilmed omfattet flere lignende flasker!
Det viser, at man skal passe på, hvad man skriver. Er noget først sat på tryk, har det tendens til at blive sandhed (hvad enten det er det, eller ej!).
I første-udgaven fra 1963 (og kun i den!) står der om denne ca. 31,5 cm. høje flaske:
"Saftflaske, fastblæst. Korpus profileret med riflet bund- og skulderparti, overfladen mønstret. H. 31,5 cm.
Gjort på Aalborg Glasværk i 1903, da værket modtog forme fra rhinsk værk, hvis arbejdere strejkede. Samleobjekt under navn af "skruebrækkerflasker", da de Aalborg glasmagere havde stoppet produktionen.
Holmegaards samling."
I første-udgaven fra 1963 (og kun i den!) står der om denne ca. 31,5 cm. høje flaske:
"Saftflaske, fastblæst. Korpus profileret med riflet bund- og skulderparti, overfladen mønstret. H. 31,5 cm.
Gjort på Aalborg Glasværk i 1903, da værket modtog forme fra rhinsk værk, hvis arbejdere strejkede. Samleobjekt under navn af "skruebrækkerflasker", da de Aalborg glasmagere havde stoppet produktionen.
Holmegaards samling."
|
|
 |
|
|
|