 |
|
|
 |
|
Dette billede har været på forsiden i næsten 2 måneder med denne undertekst:
"Så kom der endelig et nyt billede her på forsiden. Det viser et udpluk af de seneste måders "tilflyttere" til min samling. Disse flasker bliver nærmere beskrevet på siden, som hedder "SIDSTE NYT! - 2012"." - og kan altså herunder ses med lidt tekst:
Dette billede har været på forsiden i næsten 2 måneder med denne undertekst:
"Så kom der endelig et nyt billede her på forsiden. Det viser et udpluk af de seneste måders "tilflyttere" til min samling. Disse flasker bliver nærmere beskrevet på siden, som hedder "SIDSTE NYT! - 2012"." - og kan altså herunder ses med lidt tekst:
De sidste flasker fra forsidebilledet vises herunder. De andre har været vist og omtalt tidligere (se nedenfor).
HUSK at billederne (og teksten) bliver forstørret, når du klikker på dem!
Bageste række - fra venstre: Patentflaske fra VEJLE MINERALVANDFABRIK (V. F. Larsen) - en u-identificeret, neutral, kegleformet - en (måske maskinblæst) mineralvand fra Södring & Co. med kombinations-mundstykke (se evt. ORDLISTE) og længst til højre en BODEGA 0,35 Liter, anvendt til hedvin fra firmaet The Continental Bodega Company. ---
I forreste række: en bare 4,5 cm. høj flaske, købt på Holmegaard Glasværk - en kvadratisk med glasprop og indskriften W & S / B. (firmaet ukendt) - en figurflaske: siddende person, indslebet til prop (formentlig forestillende et hoved), som desværre mangler oprindelse og anvendelse ukende. Jordfund fra København. - Til sidst en lille blækflaske med knækmærke (se evt. ORDLISTE).
Bageste række - fra venstre: Patentflaske fra VEJLE MINERALVANDFABRIK (V. F. Larsen) - en u-identificeret, neutral, kegleformet - en (måske maskinblæst) mineralvand fra Södring & Co. med kombinations-mundstykke (se evt. ORDLISTE) og længst til højre en BODEGA 0,35 Liter, anvendt til hedvin fra firmaet The Continental Bodega Company. ---
I forreste række: en bare 4,5 cm. høj flaske, købt på Holmegaard Glasværk - en kvadratisk med glasprop og indskriften W & S / B. (firmaet ukendt) - en figurflaske: siddende person, indslebet til prop (formentlig forestillende et hoved), som desværre mangler oprindelse og anvendelse ukende. Jordfund fra København. - Til sidst en lille blækflaske med knækmærke (se evt. ORDLISTE).
Endnu nogle flasker fra den aktuelle forside.
Denne gang en lille rav-gul RATIN-flaske, som har indeholdt musegift (Ratin fremstillede både rotte- og musegift, som egentlig ikke var et giftstof, men en bakteriekultur - "musetyfus" / "salmonella", som slog de små gnavere ihjel.
I midten en af de smukke, "ildfarvede" flasker fra Apenrader Aktien Brauerei Gesellschaft (Aabenraa før 1920).
Flasken længst til højre er en hedvins-flaske fra Odense Vin Kompagni.
Flaskerne er hhv. ca. 12, ca. 24 og ca. 19,5 cm. høje (uden prop).
Flaskerne er hhv. ca. 12, ca. 24 og ca. 19,5 cm. høje (uden prop).
Endnu en flaske fra det aktuelle forside-billede (næsten helt ude til venstre), vises her sammen med nogle af sine "familie-medlemmer". De hører alle til den type, som på Kastrup Glasværks "Plan C. Nr. 2" fra ca. år 1900 kaldes "Sexkantede riflede Medicinglas - med Gramtal i Bunden."
De blev dengang fremstillet i 17 størrelser (fra 5 til 500 Gram). De kan dog også findes i både 750 og 1000 gram, så måske har man senere udvidet sortimentet? De kan selvfølgelig også komme fra et konkurrerende glasværk, som har produceret samme type.
Disse 5 har - foruden gramtallene 10, 30, 100, 125 og 250 - også teksten A. B. & Co. i bunden. De er fremstillet til medicinal-firmaet Arbo-Bähr & Co.
Disse 5 har - foruden gramtallene 10, 30, 100, 125 og 250 - også teksten A. B. & Co. i bunden. De er fremstillet til medicinal-firmaet Arbo-Bähr & Co.
Også den lille - kun knapt 10 cm. høje, lysegrønne flaske - er med på det aktuelle forside-billede.
Her viser jeg den sammen med en "artsfælle", som er et par centimeter højere.
Den største har jeg haft i en del år; - den mindste har jeg netop haft med hjem fra Bornholm, hvor en meget venlig, ældre mand forærede mig den. Flasken havde hans bedstefar, som i sin tid var fisker på Christiansø, haft "med hjem fra havet" .
I det lille påsatte segl (se evt. i "ORDLISTE") er der stemplet noget, som formentlig er bogstaver ("R I G A"?), men jeg er ikke sikker!
Sikkert er det til gengæld, at begge flasker er såkaldte RIGA BALSAM-flasker, som førhen har været almindeligt brugte af bl.a. fiskere og andre søfolk.
HVOR netop disse flasker er fremstillet, kan ingen vide. - Flasker til Riga Balsam er bl.a. fremstillet på Holmegaard Glasværk (Katalog 1853 - både hvid og grøn) og Kastrup Glasværk (Ark 1886, nr. 517).
HVOR netop disse flasker er fremstillet, kan ingen vide. - Flasker til Riga Balsam er bl.a. fremstillet på Holmegaard Glasværk (Katalog 1853 - både hvid og grøn) og Kastrup Glasværk (Ark 1886, nr. 517).
Som det ses, er begge flasker ganske flade - og da glasset tilmed er temmelig tykt, har der ikke været plads til meget indhold.
Som det ses, er begge flasker ganske flade - og da glasset tilmed er temmelig tykt, har der ikke været plads til meget indhold.
Den store grønne flaske, som for tiden vises på forsiden, er en whisky-flaske af "Mitra"-typen, som jeg tidligere har vist flere af på "SIDSTE NYT!" - 2011 d. 8. december.
Denne havde jeg med hjem, da jeg for nylig var på Bornholm.
Der findes flasker af samme type (dog i hvidt / "klart" glas) med teksten "MITRA WHISKY" i relief på den ene side. - Sådan en har jeg desværre ikke i min samling! Betragt det som en opfordring!
Flasken har kvadratisk tværsnit og måler ca. 25,5 cm. i højden.
Flasken har kvadratisk tværsnit og måler ca. 25,5 cm. i højden.
Flere flasker fra den aktuelle forside:
Denne gang er det 4 "pragtflasker", som jeg har valgt at kalde disse særligt dekorative flasker, som ikke kan henføres til at have indeholdt et bestemt produkt. - OG DOG! - De 2 flasker længst til højre med firmaet N. C. RASMUSSENs varemærke på halsens udbuling og firmanavn på skulderen, har påskriften VICTORIA ROM på flaskens fod. - Så de har formentlig indeholdt Victoria Rom, som måske var en solbærrom - som var en likør. Det vides endnu ikke med sikkerhed. Der kendes (mig bekendt) kun en enkelt flaske med etiket - og dén er så udvisket, at den ikke kan tydes. Samme flasketype findes med påskriften ODENSE istedet for VICTORIA ROM - og også helt uden indskrift på foden.
Flasken længst til venstre kendes der et enkelt eksemplar af med etiket. Den har indeholdt rom fra firmaet VILH. HENRIKSEN i FAABORG - som der også står på flaskens fod.
Den sidste flaske har form som 4 tønder, stablet ovenpå hinanden. Også dén kendes i et enkelt tilfælde med etiket- eller rettere etiketter! Der er nemlig ikke mindre end 4 (en på hver tønde), som viser at den har været anvendt til Cacao Likør fra firmaet Marinus Lytjen i Odense engang i 1910´erne. Det udelukker selvfølgelig ikke at tilsvarende flasker har været anvendt til andre varer - og af andre firmaer!
Fra venstre mod højre har flaskerne disse ca.-højder: 28 - 32,5 - 29,5 og 30 cm.
Fra venstre mod højre har flaskerne disse ca.-højder: 28 - 32,5 - 29,5 og 30 cm.
Præsentationen af forsidens flasker vil jeg begynde med at vise de to bemalede flasker.
Sådanne - og andre udsmykkede flasker - er gode eksempler på at flasker gennem alle tider har udfyldt andre formål end deres oprindelige. Min påstand er, at der vel nok i ca. hvert tredie hjem her i landet står mindst en (gammel eller ny) flaske til pynt på en hylde eller i vindueskarmen. - Det må vel være udtryk for at selve flaskens form betragtes som æstetisk? - Nogle har så valgt at pynte (?) yderlige ved at bemale eller flette med pettigrør, få påsat en tinbesætning eller slet og ret anvende flasken som lampefod.
Egentlig bryder jeg mig ikke om alt det "pynt", men det har nok været medvirkende til at en del flasker er blevet bevaret.
Det to, jeg viser her idag, er ikke særligt gamle eller sjældne - og heller ikke specielt smukke. De vidner dog om en ikke så fjern fortids normer og idealer.
Flasken til venstre er ca. 18,5 cm. høj og har et cirkulært tværsnit. Udsmykningen er malet på. - Den grønne flaske er ca. 21 cm. høj. En såkaldt bocksbeutel (gedebukke-pung) med ovalt tværsnit. Har været anvendt til "Steinwein" fra Franken. Udsmykningen er formentlig et overføringsbillede - og hele flasker er lakeret efter påsættelsen. "ANNO 1550", som der står på udsmykningen, har intet med flaskens alder at gøre. Den er fra ca. 1910 - den anden lidt yngre, vil jeg tro.
Flasken til venstre er ca. 18,5 cm. høj og har et cirkulært tværsnit. Udsmykningen er malet på. - Den grønne flaske er ca. 21 cm. høj. En såkaldt bocksbeutel (gedebukke-pung) med ovalt tværsnit. Har været anvendt til "Steinwein" fra Franken. Udsmykningen er formentlig et overføringsbillede - og hele flasker er lakeret efter påsættelsen. "ANNO 1550", som der står på udsmykningen, har intet med flaskens alder at gøre. Den er fra ca. 1910 - den anden lidt yngre, vil jeg tro.
Den sidste af flaskerne fra september måneds forside, nåede jeg ikke at præsentere. Den kommer her - længst til højre på billedet - sammen med andre hvide og halv-hvide frugt-glas, som blev brugt til bl.a. oliven og kapers.
Flasken længst til højre er ca. 17,5 cm. høj. Sådanne flasker er fremstillet i Danmark - og sikkert i mange andre lande. Det lader sig ikke gøre at stedfæste deres oprindelse, men dem på billedet er alle fundet her i landet.
Flasken længst til højre er ca. 17,5 cm. høj. Sådanne flasker er fremstillet i Danmark - og sikkert i mange andre lande. Det lader sig ikke gøre at stedfæste deres oprindelse, men dem på billedet er alle fundet her i landet.
LÆNGST UDE til højre på forside-billedet står en særpræget flaske, som har været anvendt til Alizarin-blæk, som du kan Google, hvis du vil vide mere.
Her er flasken sammen med to mindre "søskende":
Flaskerne er hhv. ca. 13, ca. 15,5 og ca. 19 cm. høje.
Flaskerne er hhv. ca. 13, ca. 15,5 og ca. 19 cm. høje.
Ølflasken fra forsiden (nr. 2 fra venstre) er den høje, slanke type, - også kaldet "chabeso-flaske", som blev anvendt til wiener-øl, der var en "lys, let Ølsort, særdeles velsmagende og læskende", - som der står i "Danmarks Industrielle Etablissementer" fra 1887.
Den gylden-brune flaske ses her sammen med en grøn af samme type og en stentøjs-flaske fra samme bryggeri, Marstrands Bryggerier, Kiöbenhavn. Stentøjs-flasken var dog ikke til wiener-øl, men til "Berliner Weiss Bier".
Der findes også et lille gylden-brunt malt-glas fra samme firma (med samme motiv som på flaskerne), men det mangler dog endnu i min samling.
Glasflaskerne er hhv. ca. 26 og ca. 26,5 cm. høje. Stentøjs-flasken er ca. 25,5 cm. høj. - Marstrands Bryggeriers wiener-øl kendes tilbage fra 1880´erne.
Glasflaskerne er hhv. ca. 26 og ca. 26,5 cm. høje. Stentøjs-flasken er ca. 25,5 cm. høj. - Marstrands Bryggeriers wiener-øl kendes tilbage fra 1880´erne.
I 2010 havde jeg et indslag om et par usædvanlige soyaflasker (se "SIDSTE NYT! - 2010" nr. 26). For få dage siden stødte jeg på endnu en af samme type:
"D. FRIIS - VEJLE" står der på skulderen. Mange kender sikkert firmaet for dets essenser, frugtfarver og bagepulver. Det blev i 1887 oprettet som en under-afdeling af Vejle Apotek. Flasken er ca. 15,5 cm. høj.
"D. FRIIS - VEJLE" står der på skulderen. Mange kender sikkert firmaet for dets essenser, frugtfarver og bagepulver. Det blev i 1887 oprettet som en under-afdeling af Vejle Apotek. Flasken er ca. 15,5 cm. høj.
Endnu en af flaskerne fra forsiden (udpluk af sommerens "tilflyttere") er den flaske, som står nr. 2 fra venstre på dette billede:
Flasken længst til venstre er også et af sommerens fund, - men den er fundet i det sydligste Sverige, så den tæller ikke med i min samling af danske flasker (selvom den såmænd sagtens kan være fremstillet her). Ærgerligt, da den jo har en ret speciel farve, som afviger en del fra dem, jeg har fundet her i landet - som f.eks. de to længst til højre. - Heldigt, at jeg så fandt en i næsten samme farve i Aarhus lidt senere på sommeren! - Altså nr. 2 fra venstre.
Flasken længst til venstre er også et af sommerens fund, - men den er fundet i det sydligste Sverige, så den tæller ikke med i min samling af danske flasker (selvom den såmænd sagtens kan være fremstillet her). Ærgerligt, da den jo har en ret speciel farve, som afviger en del fra dem, jeg har fundet her i landet - som f.eks. de to længst til højre. - Heldigt, at jeg så fandt en i næsten samme farve i Aarhus lidt senere på sommeren! - Altså nr. 2 fra venstre.
Endnu en af sommerens "tilflyttere" er den lille stikkelsbær-flaske, som her står omgivet af en flok af sine større artsfæller - blot for at vise den store variation i satsfarven.
De større, som rummer ca. 3/4 Pot, er de mindst usædvanlige. Den lille rummer ca. 3/8 Pot og er ca. 20 cm. høj.
Da jeg så den første gang for et par år siden, var jeg slet ikke klar over at stikkelsbær-flasker (som garanteret også blev brugt til kirsebær og meget andet) var fremstillet i to størrelser. - Det havde jeg overset i "Danske flasker ...", hvor de er beskrevet på side 192.
TAK til den tidligere ejer, som accepterede en byttehandel med henvisning til at jeg arbejder seriøst med min interesse.
TAK til den tidligere ejer, som accepterede en byttehandel med henvisning til at jeg arbejder seriøst med min interesse.
FORSIDEBILLEDET er denne gang domineret af hvide og halv-hvide mælkeflasker med tekst, som du her kan se nærmere på:
De to længst til venstre (hhv. ca. 20 og ca. 21 cm. høje) er begge med teksten "De forenede Meierier - Aarhus" - den ene desuden smykket med planter, medens der på den anden står "½ L". - Den midterste flaske (ca. 24 cm. høj) har bogstaverne "K" og "M" omkring teksten "EN GROS". Den kommer muligvis fra Kjøbenhavns Mælkeforsyning (?). - De to flasker længst til højre (hhv. ca. 24 og ca. 25 cm. høje)er begge med teksten "Vesterbro Meieri - Aarhus" - på den ene er desuden angivet "½ L". 
De to længst til venstre (hhv. ca. 20 og ca. 21 cm. høje) er begge med teksten "De forenede Meierier - Aarhus" - den ene desuden smykket med planter, medens der på den anden står "½ L". - Den midterste flaske (ca. 24 cm. høj) har bogstaverne "K" og "M" omkring teksten "EN GROS". Den kommer muligvis fra Kjøbenhavns Mælkeforsyning (?). - De to flasker længst til højre (hhv. ca. 24 og ca. 25 cm. høje)er begge med teksten "Vesterbro Meieri - Aarhus" - på den ene er desuden angivet "½ L".
Inden jeg går igang med at genoptage præsentationen af likør-flasker, vil jeg fortælle lidt om de flasker, som for øjeblikket er på forsiden.
Men først en NYHED ("Breaking News" - som det hedder på TV):
Højde: ca. 21 cm.
Højde: ca. 21 cm.
Nå - ja, "News" er måske nok lidt af en overdrivelse, når det gælder flaskens historie. Men den er ihvertfald ny i min samling!
Dens oprindelse skal nok findes i Norge i midten af 1700-tallet - og dengang var Norge en del af det danske kongerige. Og det var i den del af Danmark (undskyld, norske læsere!), glasværkerne lå.
Største diameter (ved basen): ca. 11,5 cm.
Største diameter (ved basen): ca. 11,5 cm.
Det er desværre umuligt at sige noget om flaskens historie fra dengang og indtil en dag i 1986, da en "stor knægt" (sådan omtaler han sig selv) var på fisketur et sted mellem Hadsund og Hobro.
På et tidspunkt fik han trang til at "træde af på naturens vegne" og gik derfor ind mellem nogle træer - og hans nysgerrighed blev vakt, da han så noget glimtende, der stak op af jorden. - Det var bunden af denne flaske, som han forsigt fik gravet frem med hænderne.
Knækmærket viset, at flasken har været anhæftet på glasmagerens pibe.
Knækmærket viset, at flasken har været anhæftet på glasmagerens pibe.
I 26 år har flasken stået til pynt - og da jeg for ca. 1½ år siden fik kendskab til den, blev jeg straks "forelsket". Ejeren havde dog brug for nogen betænkningstid, men forleden besluttede han sig for at flasken måtte flytte hjem til mig. Det får han selvfølgelig en stor TAK for!
En lignende flaske er fundet i Rosenholm Slots voldgrav (se "Danske flasker ..." side 14). Se Rosenholm på dette link:
http://www.rosenholmslot.dk/ghost.html
Her ses den omlagte rigle, som har til formål at forstærke halsen, således at den kan holde til at få en korkprop presset i.
Her ses den omlagte rigle, som har til formål at forstærke halsen, således at den kan holde til at få en korkprop presset i.
TAK til rette vedkommende (en god samler-kollega), som gjorde mig opmærksom på, hvor jeg kunne finde et eksemplar af den plakat, jeg i årevis har eftersøgt i original størrelse. Hidtil havde jeg den kun som postkort. - Se den på nedenstående foto.
Jeg har nu slettet billedet på den side, som hedder "EFTERLYSNINGER". Til gengæld har jeg indsat et andet.
Helsingør Spritfabrik v. I. L. Tvede. - Plakaten er formentlig original, idet Helsingør Museum kun har fået fremstillet kopier i postkort-størrelse. Originalen er som denne ca. 30 X 40 cm.
Helsingør Spritfabrik v. I. L. Tvede. - Plakaten er formentlig original, idet Helsingør Museum kun har fået fremstillet kopier i postkort-størrelse. Originalen er som denne ca. 30 X 40 cm.
DET ER GODT AT HOLDE PAUSER!
Somme tider skal der "tænkes tanker" - og det har jeg lige haft brug for. Derfor den lange pause - som da også er brugt til at komme lidt videre med om-organiseringen af flaskerne i mit "miniseum". Nu har jeg fået styr på alle vin- og spiritusflasker (herunder også hedvin og likør).
Tekst og billede til mit indlæg d. 1. juli er også lige blevet gjort færdig (se nedenfor).
Desuden har jeg brugt tid på at skaffe - og læse - nogle spændende bøger, hvor jeg også fandt oplysninger til den kommende bog om de danske, mundblæste flasker.
Også fremover vil jeg være noget ustabil her på siden. Ihvertfald indtil bogen engang er blevet færdig.
TAK til de mange, som kontakter mig via "Seriøs kontakt" (se i menuen til venstre på siden).
Lige et billede mere af de rillede flasker med teksten "L. PERRET & Cie" på siden. Teksten ses nok ikke så tydeligt, men det fremgår hvad jeg mener med "rillede". 
Lige et billede mere af de rillede flasker med teksten "L. PERRET & Cie" på siden. Teksten ses nok ikke så tydeligt, men det fremgår hvad jeg mener med "rillede".
Glædelig sommer!
Præsentationen af likørflasker fortsætter i de kommende dage, men da den efterhånden har trukket noget i langdrag, vil jeg lige opsummere hvor der findes likørflasker på min hjemmeside:
Fra
firmaet P. F. HEERING er nogle af de ældste flasker vist i "VIDEOGRAFEN", som findes under "FOTO-GALLERI" i menuen til venstre (gå evt. direkte til siden
HER - klikpå det lilla "H"). Indslaget er lavet i 2010, da der ikke var mulighed for at vise billederne i stort format. De bliver derfor uskarpe ved forstørrelse. Flere HEERING-flasker er bl.a. vist i september, oktober og november 2011 på den side, som hedder "SIDSTE NYT! - 2011". På samme side kan du d. 20. juni se Odense Vin Kompagnis flasker til "Skipper" - en solbær-rom (som altså er likør). Også d. 13. juli 2011 er der vist et par likørflasker (fra vinhandelen Peder Chr. Pedersen, Esbjerg).
Her på denne side - altså i indeværende år - kan du se likørflasker d. 31. marts (Liqueur Regis), d. 16. april (Benedictine-typer), d. 30. april ("de tre store, franske":Chartreuse, Cointreau og Grand Marnier), d. 31. maj, d. 18. juni og igår (Kakao-likør).
Herunder vises nogle likørflasker, hvoraf ihvertfald nogle er fra firmaet L. PERRET & Co. - eller L. PERRET & Cie.
Mig bekendt har et sådant firma aldrig eksisteret. - Så har det ihvertfald været som en selvstændig enhed under vinhandlerfirmaet Vilh. Christiansen, som forhandlede likør i disse flasker.
Af de hvide (klare) flasker er de to længst til venstre helt uden mærkninger - bare rillede og med etiket-felt, som de andre hvide. Nr. 3 og 5 har desuden teksten "L. PERRET & Cie" i relief, medens der på den sidste bare står "L. PERRET". - Den brune flaske har teksten "L. PERRET & Co." samt Kastrup Glasværks logo og toldkontrolnummer 14, som tilhører Vilh. Christiansen.
Af de hvide (klare) flasker er de to længst til venstre helt uden mærkninger - bare rillede og med etiket-felt, som de andre hvide. Nr. 3 og 5 har desuden teksten "L. PERRET & Cie" i relief, medens der på den sidste bare står "L. PERRET". - Den brune flaske har teksten "L. PERRET & Co." samt Kastrup Glasværks logo og toldkontrolnummer 14, som tilhører Vilh. Christiansen.
Så sker der igen noget på min hjemmeside! I den seneste tid har jeg haft rigeligt at gøre med andre ting, men i de kommende dage vil jeg gå videre med præsentationen af likørflasker.
Her kommer først endnu nogle kakao-likørflasker med tekst i glasset:
Det kan være svært at se på billedet, men der står SCHEEL KRÜGER i en ramme på skulderen af denne ca. 21,5 cm. høje flaske. - Scheel Krügers Vinhandel lå ved Enghave Plads i København fra 1919 til engang i 1960´erne.
Det kan være svært at se på billedet, men der står SCHEEL KRÜGER i en ramme på skulderen af denne ca. 21,5 cm. høje flaske. - Scheel Krügers Vinhandel lå ved Enghave Plads i København fra 1919 til engang i 1960´erne.
De danske kakao-likørflasker har muligvis fået deres udformning fra udlandet.
Herunder viser jeg tre fra det franske firma, Alex Droz, som er importeret af en dansk vinhandler eller grosserer - enten på flaske eller på fad (tønde). Jeg ved det ikke - både og er også en mulighed. Om firmaet har jeg ikke kunnet finde meget, men i avisen, The Daily Colonist (klik
H
ER)
er der i 1898 en annonce, som viser en flaske af samme type. Tilbage står så at finde ud af om firmaet brugte denne flasketype før Kastrup Glasværk introducerede den i 1893. Og mon dog ikke? - Jeg vender tilbage med svaret, hvis jeg engang finder det!
ALEX DROZ - BORDEAUX- Sådan står der på skulderen af de to halv-flasker, medens hel-flaskens tekst blot er A. D. BORDEAUX. - Flaskernes højder er (fra venstre) ca. 22 cm., ca. 23,5 cm. og ca. 21 cm.
ALEX DROZ - BORDEAUX- Sådan står der på skulderen af de to halv-flasker, medens hel-flaskens tekst blot er A. D. BORDEAUX. - Flaskernes højder er (fra venstre) ca. 22 cm., ca. 23,5 cm. og ca. 21 cm.
Her er grønne kakao-likørflasker med Kastrup Glasværks varemærke ("KG" i et skjold) og angivelse af indholds-volumen i relief på undersiden af flaskens bund samt på flaskens fod, hvor der tillige er told-kontrolnummer 10.
Hel-flaskerne rummer 72 cl og halv-flasken 36 cl.
Selvom denne flasketype kaldes kakao-likørflaske er der utallige eksempler på at den også har været anvendt til diverse andre likør-typer.
Flasken længst til venstre har iflg. told-banderolen indeholdt dansk frugtvin. Den runde etiket nederst på flasken viser, at den har været anvendt af J. J. Jacobsens Eftf. - På nr. 2 fra venstre ses toldkontrolnummeret. - Nr. 3 har en typisk "Cacao-Liqueur"-etiket fra Carl Jacobsens Vinhandel. - På den liggende ses relief-teksten på bunden.
Flasken længst til venstre har iflg. told-banderolen indeholdt dansk frugtvin. Den runde etiket nederst på flasken viser, at den har været anvendt af J. J. Jacobsens Eftf. - På nr. 2 fra venstre ses toldkontrolnummeret. - Nr. 3 har en typisk "Cacao-Liqueur"-etiket fra Carl Jacobsens Vinhandel. - På den liggende ses relief-teksten på bunden.
Kakao-likørflasker med firmanavn i relief er ikke ligefrem almindelige, men fire danske firmaer har benyttet denne mulighed for at gøre deres flasker genkendelige.
Det kan ikke udelukkes at nogle af flaskerne også har været brugt til andre produkter, men typen er den klassiske kakao-likør.
ERNST HUSMANN står der på den ene side af denne flaske - og COPENHAGUE på den modstående. Den rummer ca. 3/4 liter og er ca. 25,5 cm. høj. - Ernst Husmanns Vinhandel er oprettet i 1888 og har siden 1914 haft adresse i Larsbjørnstræde 2 i København, hvor man stadig kan besøge Husmanns Vinstue. 
ERNST HUSMANN står der på den ene side af denne flaske - og COPENHAGUE på den modstående. Den rummer ca. 3/4 liter og er ca. 25,5 cm. høj. - Ernst Husmanns Vinhandel er oprettet i 1888 og har siden 1914 haft adresse i Larsbjørnstræde 2 i København, hvor man stadig kan besøge Husmanns Vinstue.
Også Johan og Axel HORNBECH i Hadsund har produceret kakao- (og anden) likør. Begge disse flasker har brødrenes efternavn i relief på skulderen. - Flaskerne rummer ca 3/8 liter og er ca. 21,5 cm. høje. - Firmaet er grundlagt i Hadsund i 1898. Oprettede i 1912 et kontor i København (Nyhavn 67).
Også Johan og Axel HORNBECH i Hadsund har produceret kakao- (og anden) likør. Begge disse flasker har brødrenes efternavn i relief på skulderen. - Flaskerne rummer ca 3/8 liter og er ca. 21,5 cm. høje. - Firmaet er grundlagt i Hadsund i 1898. Oprettede i 1912 et kontor i København (Nyhavn 67).
EMANUEL MØLLER står der på denne halv-flaske, som er ca. 21 cm. høj. - Emanuel Møller var grosserer i vin- og spiritus-branchen og importerede i slutningen af 1800-tallet bl.a. den kendte Von Oosten Bitter. Og forhandlede altså også likør.
EMANUEL MØLLER står der på denne halv-flaske, som er ca. 21 cm. høj. - Emanuel Møller var grosserer i vin- og spiritus-branchen og importerede i slutningen af 1800-tallet bl.a. den kendte Von Oosten Bitter. Og forhandlede altså også likør.
WALDEMAR PETERSEN står der i relief lige under skulderen på disse flasker. Hel-flaskerne rummer ca. 3/4 liter og er ca. 23,5 cm. høje. Halv-flasken rummer ca. 3/8 liter og er ca. 21,5 cm. høj. - Vinhandelen grundlagdes i 1883 i Frederikshavn, men flyttede 15 år senere til København, hvor det senere blev til Frederiksberg Vin Kompagni.
WALDEMAR PETERSEN står der i relief lige under skulderen på disse flasker. Hel-flaskerne rummer ca. 3/4 liter og er ca. 23,5 cm. høje. Halv-flasken rummer ca. 3/8 liter og er ca. 21,5 cm. høj. - Vinhandelen grundlagdes i 1883 i Frederikshavn, men flyttede 15 år senere til København, hvor det senere blev til Frederiksberg Vin Kompagni.
Det skulle så blive "5. Pinsedag" (hvis der ellers er noget, der hedder sådan?) inden jeg igen kom "på banen"! - Dels har der været tekniske vanskelligheder (123-hjemmesiden har været under hacker-angreb!) og dels dukkede der andre uventede begivenheder op.
Men nu skal det så være: LIKØR-FLASKER!
Dem, jeg viser idag, er helt neutrale kakao-likørflasker - altså ingen tekst eller andet, som angiver hvor de er fremstillet eller andet.
Nogle er drejede i formen, andre er fastblæst i 2-delt og i 3-delt form.
Flasker til kakao-likør har stået i Kastrup Glasværks prislister siden 1893.
I de kommende dage vil jeg vise kakao-likørflasker med relief-tekster.
Typiske kakao-likørflasker - her i to størrelser: 3/4 og 3/8 Pot eller liter. Højderne varierer fra ca. 20,5 til ca. 25 cm. 
Typiske kakao-likørflasker - her i to størrelser: 3/4 og 3/8 Pot eller liter. Højderne varierer fra ca. 20,5 til ca. 25 cm.
Som det ses på disse hel-flasker, er der stor farve-variation.
Som det ses på disse hel-flasker, er der stor farve-variation.
Det samme gør sig gældende for halv-flaskerne.
Det samme gør sig gældende for halv-flaskerne.
En halv-flaske med etiket, som viser at flaskens indhold (som stadig er intakt) er en aperitif, som bl.a. indeholder appelsin og urter. Flasken er solgt fra vinfirmaet Ernst A. Husman (sønnesøn af vinhandler Ernst Husmann, som jeg senere vil nævne).
En halv-flaske med etiket, som viser at flaskens indhold (som stadig er intakt) er en aperitif, som bl.a. indeholder appelsin og urter. Flasken er solgt fra vinfirmaet Ernst A. Husman (sønnesøn af vinhandler Ernst Husmann, som jeg senere vil nævne).
Her ses toldbanderolen, som angiver at indholdet er "Spirituosa, Dansk - 3/8 - 30%".
Her ses toldbanderolen, som angiver at indholdet er "Spirituosa, Dansk - 3/8 - 30%".
- Og så er det et godt middel til "forøget Velvære og Optimisme" - Til bare 11,50 incl. Flaske!
- Og så er det et godt middel til "forøget Velvære og Optimisme" - Til bare 11,50 incl. Flaske!
Nu kan jeg begynde at overskue min tilværelse igen ovenpå diverse forhindringer i april og her i maj - bl.a. indtil flere dødsfald og deraf følgende begravelser. - Desuden har jeg været på en uges ophold i Rom - herligt, når undtages de mange parfumerede dufte, jeg blev udsat for. Jeg får det rigtig skidt (hoste, irriterede slimhinder i øjne og næse, kløe, kvalme, svimmelhed, hovedpine - og efterfølgende træthed, koncentrations-besvær og hukommelses-svigt), når jeg udsættes for sådanne dufte.
I løbet af Pinsen fortsætter jeg omtalen af likør-flasker (det må være på tide!) - og idag kan jeg præsentere to flasker, som netop er blevet en del af min samling (se nedenfor).
Samtidig benytter jeg lige lejligheden til at fortælle lidt om min sygdom, kaldet MCS ("Multiple Chemical Sensitivity" = overfølsomhed overfor dufte af kemiske midler).
Folk, som er ramt af denne sygdom, reagerer ikke ens på de forskellige dufte. Eksempelvis kan jeg (endnu) tåle benzin, diesel, udstødningsgasser og en del andre ting - og der er ting, som jeg reagerer svagt på, men som andre "MCS´ere" får kraftige anfald af.
For mig er det i særlig grad parfume-dufte, der generer - altså parfumerede sæber og andre rengørings-midler, skyllemidler, shampoo, deodorant, hårlak og selvfølgelig parfume og diverse duft-blokke (ofte kaldet "frisk-luft" eller "luft-friskere". Men også frisk tryksværte, tobaksrøg og andre ting kan gøre voldsomt indtryk på mig.
Forskerne har fundet frem til, at jo flere gange, vi reagerer, des flere (og kraftigere) anfald får vi - og des flere stoffer reagerer vi på! Altså en sygdom, som bare aksellererer - og som der endnu ikke kan gøres noget ved (udover at undgå påvirkninger - ved at holde afstand til dufte og evt. ved at gå med tætsluttende maske).
Dét er forskellen på allergi og overfølsomhed. Havde jeg været allergiker (og det er jeg testet negativ for), så kunne jeg få anti-histamin af forskellig art. Overfølsomheden - altså i dette tilfælde MCS - forskes der i verden over, men der er ikke den store lægelige interesse (ingen prestige) eller politiske vilje til at sætte kraftigt ind med forskningen. Det er mest patienter og andre frivillige, som støtter økonomisk. Her i lander er der dog for ca. 5 år siden oprettet et Videncenter med statslig støtte.
Personligt tror jeg at MCS er noget, man kommer til at se som en folkesygdom inden længe. Mon ikke der er en sammenhæng med livsstil - bl.a. brug at kunststoffer i såvel beklædning som fødevarer (og alt muligt andet)? Mine lidelsesfæller og jeg er såmænd blot den knapt synlige "top af isbjerget".
For mig har sygdommen betydet at jeg har været nødt til at isolere mig mere og mere - og især ikke kan gå i biograf, teater, til koncerter, til private festligheder eller andre steder hvor der er faste pladser. Mindre møder er jeg også (næsten) ophørt med at deltage i, med mindre jeg ved, at der bliver vist hensyn - og det er svært for folk, som ikke selv er opmærksomme på de dufte, som er blevet en del af deres daglige livsførelse.
Den nyligt overståede flyrejse til og fra Rom var formentlig min sidste fly-rejse!
Og så til "dagens flaske(r)":
Mineralvandsflasker med prop-mundstykke fra MINERALVANDsFABRIKKEN P. TANG - RINGKJØBING. - Som det ses, er flaskerne endnu ikke gjort rene. - P. Tang var først købmand og senere også mineralvandsfabrikant i Ringkøbing fra - ja, hvornår var det nu, det var? - Det spørgsmål vender jeg tilbage til.
Mineralvandsflasker med prop-mundstykke fra MINERALVANDsFABRIKKEN P. TANG - RINGKJØBING. - Som det ses, er flaskerne endnu ikke gjort rene. - P. Tang var først købmand og senere også mineralvandsfabrikant i Ringkøbing fra - ja, hvornår var det nu, det var? - Det spørgsmål vender jeg tilbage til.
Så gik der igen alt for lang tid mellem opdateringerne - og denne gang vil jeg give vejret (eller meteorologerne) skylden! - Siden påske har det - på trods af vejrmeldingerne - været "irriterende" godt vejr her hvor jeg bor. Så dagtimerne er brugt til udtynding, oprydning og nyplantning i læhegn, omlægning af græsplæner og den slags.
Nå, men likør skal jo nydes langsomt og i små mængder - og sådan bliver det altså også med mine likørflasker!
Jeg lovede for 14 dage siden at vise de øvrige 3 af de 4 store franske likører: Chartreuse, Cointreau og Grand Marnier. - Læs evt. om produkterne på den hjemmeside, der hedder www.drikkeabc (link:
X)
Chartreuse-flasker i 3/8 og 1/2-størrelse. Læg mærke til den ætsede "etiket" med firmaets logo, som ses tydeligst på flasken længst til venstre. - Flaskernes højder er fra venstre: ca. 20 cm., ca. 23 cm. og ca. 23,5 cm. - Sådanne flasker er bl.a. fremstillet på Kastrup Glasværk, men sikkert også på utallige andre glasværker rundt omkring i verden.
Chartreuse-flasker i 3/8 og 1/2-størrelse. Læg mærke til den ætsede "etiket" med firmaets logo, som ses tydeligst på flasken længst til venstre. - Flaskernes højder er fra venstre: ca. 20 cm., ca. 23 cm. og ca. 23,5 cm. - Sådanne flasker er bl.a. fremstillet på Kastrup Glasværk, men sikkert også på utallige andre glasværker rundt omkring i verden.
Cointreau Liqueur står der på denne ca. 18 cm. høje flaske. - Det vides ikke, hvir den er fremstillet, men den er fundet her i landet.
Cointreau Liqueur står der på denne ca. 18 cm. høje flaske. - Det vides ikke, hvir den er fremstillet, men den er fundet her i landet.
Fordybningen på den ene side har sandsynligvis været beregnet til et silkebånd, som har været anbragt rundt om flaskens hals og enderne fæstnet i et voks- eller laksegl i den cirkulære fordybning nederst på flasken. 
Fordybningen på den ene side har sandsynligvis været beregnet til et silkebånd, som har været anbragt rundt om flaskens hals og enderne fæstnet i et voks- eller laksegl i den cirkulære fordybning nederst på flasken.
Disse to Grand Marnier-flasker er ca. 19,5 cm. høje. - Som det ses, har flasken til højre i billedet et gult silkebånd om halsen. Det er fæstnet til flasken med et laksegl, der er anbragt mellem to buer i relief. I seglet er stemplet et våbenskjold, omgivet af ordene: MARNIER LAPOSTOLLE (navnet på den familie, som ejer Grand Marnier). Det gule bånd angiver, at der er tale om den billigste kvalitet. Andre båndfarver har andre betydninger.
Disse to Grand Marnier-flasker er ca. 19,5 cm. høje. - Som det ses, har flasken til højre i billedet et gult silkebånd om halsen. Det er fæstnet til flasken med et laksegl, der er anbragt mellem to buer i relief. I seglet er stemplet et våbenskjold, omgivet af ordene: MARNIER LAPOSTOLLE (navnet på den familie, som ejer Grand Marnier). Det gule bånd angiver, at der er tale om den billigste kvalitet. Andre båndfarver har andre betydninger.
Flasken til venstre har denne tekst ætset på skulderen: "MARQUE DEPOSÉE" ("varemærke") - "MARNIER LAPOSTOLLE" (ejer-familiens navn).
Flasken til højre har denne tekst i relief på hælen: "MARNIER LAPOSTOLLE MARQUE DEPOSÉE".
Flasken til venstre har denne tekst ætset på skulderen: "MARQUE DEPOSÉE" ("varemærke") - "MARNIER LAPOSTOLLE" (ejer-familiens navn).
Flasken til højre har denne tekst i relief på hælen: "MARNIER LAPOSTOLLE MARQUE DEPOSÉE".
Efter endnu en lang pause vil jeg fortsætte med præsentationen af likør-flasker:
På billedet herunder viser jeg 6 flasker til kloster-likør - også kaldet munke-likør - af den type, som jeg vil kalde Bénédictine- eller D.O.M.-flasker.
Der findes nemlig andre typer af kloster- / munke-likørflasker.
Dem, jeg viser idag, har alle en cirkel, som er åben foroven, i relief på brystet. Det siges at være et kendetegn for denne type likørflasker - men det findes også på andre typer.
Læs på historierne om Bénédictine og de tre andre "store", franske likører (Chartreuse, Cointreu og Grand Manier - som jeg viser flasker fra i de kommende dage).
Link til historierne på hjemmesiden www.drikkeabc:
X
Dette billede skal blot vise den størrelses-mæssige variation, som spænder over højder fra ca. 8 cm. til ca. 27 cm.
Dette billede skal blot vise den størrelses-mæssige variation, som spænder over højder fra ca. 8 cm. til ca. 27 cm.
Her en stribe neutrale flasker - altså uden firma-inskription i relief i glasset.
Til gengæld har flere af dem etiketter. - Højderne varierer fra ca. 13 cm. til ca. 18 cm.
Her en stribe neutrale flasker - altså uden firma-inskription i relief i glasset.
Til gengæld har flere af dem etiketter. - Højderne varierer fra ca. 13 cm. til ca. 18 cm.
Sådanne neutrale flasker kunne bruges af alle firmaer. Her er således Oskar Cederholm ("PALÆ LIKØR"), en ukendt, Marinus Lytjen og Vingaarden ("KLOSTER LIKØR") repræsenteret.
Sådanne neutrale flasker kunne bruges af alle firmaer. Her er således Oskar Cederholm ("PALÆ LIKØR"), en ukendt, Marinus Lytjen og Vingaarden ("KLOSTER LIKØR") repræsenteret.
Tre neutrale flasker, som "peger i hver sin retning". De er alle ca. 17,5 cm. høje.
Tre neutrale flasker, som "peger i hver sin retning". De er alle ca. 17,5 cm. høje.
En ravfarvet og to mørk-brune, som alle er ca. 23 cm. høje. - Den ravfarvede er den eneste af mine Bénédictine-flasker, som ikke har gennembrudt rigle (se næste billlede).
En ravfarvet og to mørk-brune, som alle er ca. 23 cm. høje. - Den ravfarvede er den eneste af mine Bénédictine-flasker, som ikke har gennembrudt rigle (se næste billlede).
Riglen er den "ring", som omslutter flaskens hals et lille stykke under åbningen. Den har til formål at mindske risikoen for at flasken sprænges, når der bliver sat prop i.
På billedet ses det tydeligt, at dette eksemplar ikke har gennembrudt rigle.
Riglen er den "ring", som omslutter flaskens hals et lille stykke under åbningen. Den har til formål at mindske risikoen for at flasken sprænges, når der bliver sat prop i.
På billedet ses det tydeligt, at dette eksemplar ikke har gennembrudt rigle.
Til gengæld ses det tydeligt på den midterste af disse, at riglen er gennembrudt. Det er den også på modstående side, så der er altså i realiteten tale om to halv-ringe. Flasken med indhold, længst til højre, er stadig lukket med en prop, som er omsluttet af vokset papir og ombundet med ståltråd. Der er også spor af at ståltråden har været bundet henover proppen - netop dér, hvor riglen er gennembrudt. Og det var lige præcis meningen med gennembrydningen! - Blomster-dekorationen på den midterste flaske er amatør-arbejde.
Til gengæld ses det tydeligt på den midterste af disse, at riglen er gennembrudt. Det er den også på modstående side, så der er altså i realiteten tale om to halv-ringe. Flasken med indhold, længst til højre, er stadig lukket med en prop, som er omsluttet af vokset papir og ombundet med ståltråd. Der er også spor af at ståltråden har været bundet henover proppen - netop dér, hvor riglen er gennembrudt. Og det var lige præcis meningen med gennembrydningen! - Blomster-dekorationen på den midterste flaske er amatør-arbejde.
De tre flasker på foregående billede har alle bogstaverne "D. O. M." - det står for "Deo Optimo Maximo" (til Gud den højeste, den almægtigste) og har desuden et mere eller mindre stiliseret kors i relief under bunden. Flasken med indhold har desuden bogstaverne "V. C.", som jeg ikke kender betydningen af.
De tre flasker på foregående billede har alle bogstaverne "D. O. M." - det står for "Deo Optimo Maximo" (til Gud den højeste, den almægtigste) og har desuden et mere eller mindre stiliseret kors i relief under bunden. Flasken med indhold har desuden bogstaverne "V. C.", som jeg ikke kender betydningen af.
Disse fem flasker har alle ordet "BÉNÉDICTINE" i relief på skulderen - flankeret af et kors på begge sider.
Disse fem flasker har alle ordet "BÉNÉDICTINE" i relief på skulderen - flankeret af et kors på begge sider.
Samme flasker som på billedet ovenfor. -
Den åbne ring var oprindeligt beregnet til at omslutte et voks- eller laksegl. Senere blev "seglet" fremstillet af papir og klistret ind i denne "ramme".
Det vides ikke hvor netop disse flasker er fremstillet. Typen kendes fra store dele af Verden.
Samme flasker som på billedet ovenfor. -
Den åbne ring var oprindeligt beregnet til at omslutte et voks- eller laksegl. Senere blev "seglet" fremstillet af papir og klistret ind i denne "ramme".
Det vides ikke hvor netop disse flasker er fremstillet. Typen kendes fra store dele af Verden.
Her er til gengæld en flaske, som må formodes af være fremstillet på Kastrup Glasværk. Ihvertfald har den værkets logo - "KG" i et skjold - i relief på basen og under bunden. Desuden står der "50" og "Cl", som er flaskens rum-indhold. Flasken er ca. 22,5 cm. høj og har en atypisk, brun farve.
Her er til gengæld en flaske, som må formodes af være fremstillet på Kastrup Glasværk. Ihvertfald har den værkets logo - "KG" i et skjold - i relief på basen og under bunden. Desuden står der "50" og "Cl", som er flaskens rum-indhold. Flasken er ca. 22,5 cm. høj og har en atypisk, brun farve.
Samme flaske som på billedet ovenfor. -
Her ses relief-teksterne og den gennembrudte rigle tydeligt.
Samme flaske som på billedet ovenfor. -
Her ses relief-teksterne og den gennembrudte rigle tydeligt.
Fire flasker, som også har Kastrup Glasværks logo og indholds-volumen i relief. Desuden har de told-kontrolnummeret 11, som angiver at det var standard-flasker til "Munkelikør". - De tre til venstre i billedet rummer 36 cl. og flasken længst til højre 50 cl. - Flaskerne er hhv. ca. 21 cm. og ca. 22 cm. høje.
Fire flasker, som også har Kastrup Glasværks logo og indholds-volumen i relief. Desuden har de told-kontrolnummeret 11, som angiver at det var standard-flasker til "Munkelikør". - De tre til venstre i billedet rummer 36 cl. og flasken længst til højre 50 cl. - Flaskerne er hhv. ca. 21 cm. og ca. 22 cm. høje.
Her ses relief-teksten med told-kontrolnummer 11.
Her ses relief-teksten med told-kontrolnummer 11.
Denne flaske har både ordet "BÉNÉDICTINE" flankeret af kors på begge sider og Kastrup Glasværks logo, angivelse af rum-indhold "(37 Cl") og told-kontrolnummer 45.
Denne flaske har både ordet "BÉNÉDICTINE" flankeret af kors på begge sider og Kastrup Glasværks logo, angivelse af rum-indhold "(37 Cl") og told-kontrolnummer 45.
Samme flaske som ovenfor. -
Desværre er den modstående sides etiket ødelagt - og dem på denne side er med fransk tekst.
Samme flaske som ovenfor. -
Desværre er den modstående sides etiket ødelagt - og dem på denne side er med fransk tekst.
Toldkontrolnummer angiver at flaskens indhold er importeret eller fremstillet at vinfirmaet Marinus Møller.
Toldkontrolnummer angiver at flaskens indhold er importeret eller fremstillet at vinfirmaet Marinus Møller.
Disse fire flasker har alle relief-inskriptionen "SCT. LORENZO" på skulderen. De er hhv. ca. 12 cm., ca. 17 cm. og ca. 22,5 cm. høje.
Disse fire flasker har alle relief-inskriptionen "SCT. LORENZO" på skulderen. De er hhv. ca. 12 cm., ca. 17 cm. og ca. 22,5 cm. høje.
Teksten på bagside-etiketten er på fransk og signeret Sct. Lorenzo.
Teksten på bagside-etiketten er på fransk og signeret Sct. Lorenzo.
Som det ses af etiketterne, er SCT. LORENZO en en 40 % likør, fremstillet af vinfirmaet S. L. LANGHOFFS EFTF.
Som det ses af etiketterne, er SCT. LORENZO en en 40 % likør, fremstillet af vinfirmaet S. L. LANGHOFFS EFTF.
Det blev en lang pause! - I løbet af marts ville jeg påbegynde præsentationen af likør-flasker. Det blev så næsten april, før det skulle lykkes.
De flasker, jeg viser herunder, bliver ofte antaget for at være udenlandske - eller også som meget, meget gamle fordi de har det noget specielle mundstykke, som kan minde lidt om dem, man ser på 1600-tallets flasker.
Disse har indeholdt en likør, som blev fremstillet af firmaet De Danske Vin og Konservesfabrikker A/S:
”
Grundl. d. 23. Maj 1850 af J. D. Beauvais (f. 1831, d.
1896). Forretningen omdannedes i 1897 til Aktieselskab og blev i 1906
sammensluttet med Dansk Vin- og Konserves-Fabrik, M. Rasmussen (grundlagt 1888
i Faaborg), hvorefter Selskabet antog det nuværende Firmanavn.
” (Kilde: KRAK, ”Danmarks ældste Forretninger”, 1940).
Som det ses, kunne flaskernes farve være meget forskellig. De to bageste har fået eftermonteret tin-udsmykning. Dette var meget på mode i 1920´erne.
Som det ses, kunne flaskernes farve være meget forskellig. De to bageste har fået eftermonteret tin-udsmykning. Dette var meget på mode i 1920´erne.
Maleri af ukendt kunstner. Her ses flasken med etiketter. - Likøren hed Liqueur Regis ("Kongens Likør") og etiketten har som motiv bl.a. Christian d. 4.´s monogram. - At flasken her ses sammen med et par æbler hænger måske sammen med at firmaets største produktion var frugtvine og -likører, som især havde gode tider, når de rigtige vine ikke var til at skaffe. - Så mon ikke disse flasker er fra tiden omkring 1. verdenskrig?
Maleri af ukendt kunstner. Her ses flasken med etiketter. - Likøren hed Liqueur Regis ("Kongens Likør") og etiketten har som motiv bl.a. Christian d. 4.´s monogram. - At flasken her ses sammen med et par æbler hænger måske sammen med at firmaets største produktion var frugtvine og -likører, som især havde gode tider, når de rigtige vine ikke var til at skaffe. - Så mon ikke disse flasker er fra tiden omkring 1. verdenskrig?
"Søg og du skal finde" hedder det et sted i Bibelen - og det gælder i rigtig mange tilfælde. Held kommer ikke altid af sig selv. Det skal opsøges.
Det kom nu alligevel som en overraskelse for mig, da jeg idag sad og bladrede i Ugeskrift for Læger og stødte på denne helsides meddelelse:
Du kan forstørre billedet ved at føre "luppen" hen på det og klikke.
Du kan forstørre billedet ved at føre "luppen" hen på det og klikke.
I min samling har jeg i mange år haft en flaske på den hylde, som jeg kalder "de ukendtes" (se også hvad jeg skrev igår) - en flaske, som hverken Google eller andre har kunnet give mig oplysninger om:
Det kunne til gengæld Ugeskrift for Læger (årgang 1906). - "SYR. HYPOPHOS. OTTO." står der på flasken, som er ca. 16,5 cm. høj. Produktet er åbenbart indført fra Norge af Trojel og Meyer, som i 1902 overtog Det Kgl. Militær- og Vaisenhus Apothek (og i 1924 stiftede Toms Fabrikker). - Om flasken er produceret i Danmark eller Norge, melder historien ikke noget om.
Det kunne til gengæld Ugeskrift for Læger (årgang 1906). - "SYR. HYPOPHOS. OTTO." står der på flasken, som er ca. 16,5 cm. høj. Produktet er åbenbart indført fra Norge af Trojel og Meyer, som i 1902 overtog Det Kgl. Militær- og Vaisenhus Apothek (og i 1924 stiftede Toms Fabrikker). - Om flasken er produceret i Danmark eller Norge, melder historien ikke noget om.
Idag viser jeg de sidste flasker, som jeg bragte hjem fra det østligste Danmark. - Nogle havde jeg i forvejen i min samling og er klar over, hvad de i sin tid har været anvendt til. Andre er helt ukendte og blever derfor placeret på den hylde i min samling, som jeg kalder "de ukendtes".
Det sker, at der pludselig dukker oplysninger op, som gør at jeg kan flytte en flaske fra "de ukendtes" til den hylde, hvor den retteligt hører til.
En samling farvede flasker, som kom med hjem fra mit ophold på Bornholm: -
I bageste række er nr. 1 og 3 fra venstre ikke identificerede. Nr. 2 og 4 er flasker til kornbejdse og flasken længst ude til højre er en helt neutral ølflaske, - I forreste række ses fra venstre en ølflaske med "3/8" på brystet og "KG" under bunden. Nr. 2 er er jern-mixturflaske med "FERGAN" under bunden, dernæst en Oporto-flaske og en, som formentlig har indeholdt pudsecreme.
En samling farvede flasker, som kom med hjem fra mit ophold på Bornholm: -
I bageste række er nr. 1 og 3 fra venstre ikke identificerede. Nr. 2 og 4 er flasker til kornbejdse og flasken længst ude til højre er en helt neutral ølflaske, - I forreste række ses fra venstre en ølflaske med "3/8" på brystet og "KG" under bunden. Nr. 2 er er jern-mixturflaske med "FERGAN" under bunden, dernæst en Oporto-flaske og en, som formentlig har indeholdt pudsecreme.
Også disse hvide og halv-hvide flasker er hjembragt fra Bornholm. Den høje med lysegrøn sats er en Vermuth-flaske med teksten "100 KG cl" på hælen. Strenge-instrumentet længst til venstre er formentlig udenlandsk. De øvrige små-flasker vil jeg omtale ved en anden lejlighed.
Også disse hvide og halv-hvide flasker er hjembragt fra Bornholm. Den høje med lysegrøn sats er en Vermuth-flaske med teksten "100 KG cl" på hælen. Strenge-instrumentet længst til venstre er formentlig udenlandsk. De øvrige små-flasker vil jeg omtale ved en anden lejlighed.
En 2-Pot hamret bouteille fik mig til at spærre øjnene op - sådan en havde jeg ikke set før. Et virkeligt pragt-stykke, som det kunne være spændende at vide mere om.
En 2-Pot hamret bouteille fik mig til at spærre øjnene op - sådan en havde jeg ikke set før. Et virkeligt pragt-stykke, som det kunne være spændende at vide mere om.
Her ses den sammen med to "arts-fæller", som er grønne. Den slags har jeg kendskab til 4 af. - Højden er ca. 31 cm.
Her ses den sammen med to "arts-fæller", som er grønne. Den slags har jeg kendskab til 4 af. - Højden er ca. 31 cm.
"MAGLEKILDE MINERALVAND" står der på denne flaske, som er fra sidste fjerdedel af 1800-tallet (Maglekilde Brøndanstalt åbnede 1873).
"MAGLEKILDE MINERALVAND" står der på denne flaske, som er fra sidste fjerdedel af 1800-tallet (Maglekilde Brøndanstalt åbnede 1873).
Der er ikke mange af denne flasketype i omløb, så også i dette tilfælde er der tale om et klenodie. - Flasken er ca. 19 cm. høj.
Der er ikke mange af denne flasketype i omløb, så også i dette tilfælde er der tale om et klenodie. - Flasken er ca. 19 cm. høj.
Her kommer lidt flere flasker fra min tur til Bornholm. Nogle af dem, jeg havde med hjem, havde jeg allerede mage til i min samling, - men dem, jeg viser herunder, kendte jeg ikke.
- og dog! Begge disse kendte jeg i forvejen og vidste, at de har indeholdt kapers. Men jeg kendte ikke etiketten på den lille flaske. "Kapers uden lige", står der på fransk. På dansk står der: "Pakket af DANICA". På den større flaske står der "DANICA" i relief i glasset.
- og dog! Begge disse kendte jeg i forvejen og vidste, at de har indeholdt kapers. Men jeg kendte ikke etiketten på den lille flaske. "Kapers uden lige", står der på fransk. På dansk står der: "Pakket af DANICA". På den større flaske står der "DANICA" i relief i glasset.
Denne flaske har ligget i vand meget længe. Sådan ser den ihvertfald ud - nærmest "frosted". - Oprindelse og anvendelse ukendt. Endnu da! - Den er ca. 21,5 cm. høj.
Denne flaske har ligget i vand meget længe. Sådan ser den ihvertfald ud - nærmest "frosted". - Oprindelse og anvendelse ukendt. Endnu da! - Den er ca. 21,5 cm. høj.
To "helt almindelige" blækflasker - ved første øjekast. - Men helt almindelige er de nu ikke! - den lille hvide (klare) har relief-teksten "JERICHAUs BLÆK" på skulderen. Den grønne står der "BARNÄNGEN" på.
To "helt almindelige" blækflasker - ved første øjekast. - Men helt almindelige er de nu ikke! - den lille hvide (klare) har relief-teksten "JERICHAUs BLÆK" på skulderen. Den grønne står der "BARNÄNGEN" på.
JERICHAU har jeg ikke umiddelbart kendskab til. Jeg skal lige "grave" i mine bøger - og vender tilbage med evt. oplysninger.
BARNÄNGEN grundlagdes i 1868 i Stockholm, men oprettede egne fabrikker i Sct. Petersborg (Rusland), i Norge og i København før år 1900.
JERICHAU har jeg ikke umiddelbart kendskab til. Jeg skal lige "grave" i mine bøger - og vender tilbage med evt. oplysninger.
BARNÄNGEN grundlagdes i 1868 i Stockholm, men oprettede egne fabrikker i Sct. Petersborg (Rusland), i Norge og i København før år 1900.
Idag har jeg tilføjet en lille detalje vedrørende den flaske, jeg viste igår. Så hvis du er til "nørderier", må du kigge lidt længere nede på denne side.
I den forløbne uge har jeg været en tur i det østligste Danmark og har hjembragt en del flasker, som jeg vil vise nogle af idag.
En ca. 18.5 cm. høj rød-brun flaske med ulæselig etiket.
En ca. 18.5 cm. høj rød-brun flaske med ulæselig etiket.
Under bunden står der "250", som er flaskens rum-indhold (250 gram vand = 250 milliliter). - "RASOL" står der - endda med en fed streg under - på flaskens ene side.
Det er endnu ikke lykkedes mig at finde frem til produktet eller producenten.
Under bunden står der "250", som er flaskens rum-indhold (250 gram vand = 250 milliliter). - "RASOL" står der - endda med en fed streg under - på flaskens ene side.
Det er endnu ikke lykkedes mig at finde frem til produktet eller producenten.
Denne flaske måtte også med hjem i samlingen, - selvom den er voldsomt skadet. Den tids-typiske 1890´er-etiket kompenserer fuldt ud for den skårede bund-rand.
"Rønne Apothek / Fransk Brændevin / Ulrik Fischer" - står der på etiketten. "Fransk Brændevin" var datidens benævnelse for cognac - og Ulrich Bræmer Frederik Fischer var apoteker i Rønne fra 12.-1. 1888 til han døde 19.-8. 1899, hvorefter hans enke drev apoteket videre indtil det i 1902 blev overtaget af Vilhelm Faber Hirth. - Kilde: "Farmacevtisk Stat", 1915.
Flasken er oprindeligt en neutral mineralvands-flaske, ca. 19,5 cm. høj og drejet i formen.
Flasken er oprindeligt en neutral mineralvands-flaske, ca. 19,5 cm. høj og drejet i formen.
Også denne lille flaske fik lov at flytte til Vestjylland - altså hjem til mig - og hjem til nogle "arts-fæller".
Iflg. "Danske flasker" (s. 11 og 12) kendes disse flasker fra renassancen - altså omkring år 1600 - og der er fundet en del af dem ved udgravninger i byer samt i voldgrave.
Denne er ca. 7 cm. høj.
Denne er ca. 7 cm. høj.
Opgravet i Nørrebrogade i København for en del år siden.
Opgravet i Nørrebrogade i København for en del år siden.
Den tragt-formede hals er karakteristisk for renæssancens små-flasker, som blev brugt til olier, essenser, ekstrakter og andet, som kun skulle anvendes i små mængder.
Den tragt-formede hals er karakteristisk for renæssancens små-flasker, som blev brugt til olier, essenser, ekstrakter og andet, som kun skulle anvendes i små mængder.
Efter en lille forårs-ferie må jeg hel´re se at komme igang igen.
I løbet af week-enden vil jeg vise nogle "nye" flasker, hvoraf nogle faktisk er temmelig gamle! - Men altså nye i min samling.
Jeg lægger ud med en, som kun er "delvis ny". Flasken har jeg haft i ca. 1½ år, - men proppen har jeg for nylig fået af en venlig mand. - Selvom flaske og prop er fundet i hver sin egn af landet, har jeg belæg for at mene, at de type-mæssigt hører sammen.
Flasken er fundet på et loft-rum i Ribe, sammen med andre flasker fra slutningen af 1800-tallet. - Proppen er gravet op af jorden nær København - desværre i 3 dele, så den er samlet med tape.
Flasken er fundet på et loft-rum i Ribe, sammen med andre flasker fra slutningen af 1800-tallet. - Proppen er gravet op af jorden nær København - desværre i 3 dele, så den er samlet med tape.
Som det ses, er metal-bøjlen rustet og har sprængt porcelænet. - Det viste bøjle stammer fra en anden flaske.
Som det ses, er metal-bøjlen rustet og har sprængt porcelænet. - Det viste bøjle stammer fra en anden flaske.
Som sagt er flasken fundet på et loft i et gammelt hus i Ribe - sammen med andre gamle flasker, hvoraf den ene er vist og omtalt på siden, som hedder "SIDSTE NYT! - 2010" - næsten øverst - d. 18. december. - Og her er et link til foto af undersiden af dén flaskes prop:
http://www.antikflasker.dk/19512320?i=43913737
Her er Tuborg-flaskens prop, set fra undersiden. "N. FRITZNER - PATENT - KJØBENHAVN" står der på den. - Samme tekst som på proppen fra en flaske, som dagens flaske blev fundet sammen med. - Fritzner var tysk og fik patent på sin prop i Berlin i 1880 - og åbenbart også i "Kjøbenhavn".
Her er Tuborg-flaskens prop, set fra undersiden. "N. FRITZNER - PATENT - KJØBENHAVN" står der på den. - Samme tekst som på proppen fra en flaske, som dagens flaske blev fundet sammen med. - Fritzner var tysk og fik patent på sin prop i Berlin i 1880 - og åbenbart også i "Kjøbenhavn".
Her kommer så afslutningen på serien om danske akvavit-flasker - og om en uges tid starter jeg på en præsentation af likør-flasker. - I den mellemliggende tid håber jeg at kunne vise nogle nyheder af forskellig art.
Dagens flasker er de sidste akvavit-flasker, som blev fremstillet som håndværk - altså mundblæste.
De blev i ret stort omfang også brugt til "teknisk sprit" - det var kun etiketterne, der sagde noget om indholdet. Flaskerne var ens.
De blev fremstillet i 3 størrelser (1/20, 3/8 og 3/4 liter) - iflg. "Danske flasker" i perioden 1926 - 1929. Den mindste har formentlig ikke været anvendt til andet end akvavit. - Til gengæld har der været fremstillet 1- og 2-liters flasker i samme model udelukkende til "teknisk sprit".
En hel-flaske (ca. 3/4 l.), 2 halv-flasker (ca. 3/8 l) og en ganske lille "kylling" (ca. 1/20 l.) - Som det ses, blev flaskerne ikke kun brugt til den velkendte "Rød Aalborg".
En hel-flaske (ca. 3/4 l.), 2 halv-flasker (ca. 3/8 l) og en ganske lille "kylling" (ca. 1/20 l.) - Som det ses, blev flaskerne ikke kun brugt til den velkendte "Rød Aalborg".
På brystet står der "D.D.S.F" i en ramme - og under bunden er firmaets varemærke, et malteserkors. - På de nyere, maskin-blæste flasker er korset placeret midt mellem bogstaverne på brystet.
På brystet står der "D.D.S.F" i en ramme - og under bunden er firmaets varemærke, et malteserkors. - På de nyere, maskin-blæste flasker er korset placeret midt mellem bogstaverne på brystet.
AALBORG EXPORT AKVAVIT kom på markedet i 1913 og blev indtil 1919 forhandlet i "almindelige hvide flasker", som der står i "Danske flasker" - derefter og indtil ca. 1935 i flasker som dem, jeg viser herunder.
Sådan ser de mundblæste export-akvavit-flasker ud. Det er hel-flasker (ca. 3/4 liter) og de er ca. 26 cm. høje.
Sådan ser de mundblæste export-akvavit-flasker ud. Det er hel-flasker (ca. 3/4 liter) og de er ca. 26 cm. høje.
VELKOMMEN TIL NYE GÆSTER - ikke mindst til dem fra Bornholm, som jeg jo snart aflægger besøg!
Til orientering kan jeg fortælle, at jeg for tiden er igang med en præsentation af gamle akvavit-flasker her på siden. - De nyeste indslag ligger øverst, så det er bare at køre nedad på siden, - så vil du se, hvad der er lagt ind siden 1. januar. - Ældre indlæg kan du finde frem til i menuen til venstre på siden, - hvor du også kan finde artikler, ordforklaringer, billed-galleri m.m.
Her fortsætter jeg akvavit-serien med de flasker, som De Danske SpritFabrikker fik fremstillet til den store industri-udstilling i København i 1888.
De ser (næsten) ens ud - og det er de også. Kun størrelsen varierer lidt, men de skulle begge rumme 3/4 Pot (1 Pot = 0,966 liter). - Disse to flasker er hhv. ca. 29,5 og ca. 29 cm. høje. 
De ser (næsten) ens ud - og det er de også. Kun størrelsen varierer lidt, men de skulle begge rumme 3/4 Pot (1 Pot = 0,966 liter). - Disse to flasker er hhv. ca. 29,5 og ca. 29 cm. høje.
Som det ses, er der et malteserkors i en oval ramme i relief på flaskens korpus. Rammen er omgivet af teksten "DE DANSKE SPRITFABRIKKER" og under rammen står der "1845" og "AALBORG".
Som det ses, er der et malteserkors i en oval ramme i relief på flaskens korpus. Rammen er omgivet af teksten "DE DANSKE SPRITFABRIKKER" og under rammen står der "1845" og "AALBORG".
Da udstillingen kun varede fra 18. maj til 2. oktober, var det nok et temmelig begrænset antal flasker, der var behov for i dén anledning.
Som det ses af ovenstående billede, så var der fremstillet mere end én form (ellers havde flaskerne haft samme diameter og bogstaver m.m. havde været helt ens). Formene, som var af støbejern, var dyre. Sikkert MEGET dyre! - Og de var ikke blevet slidt op ved det forholdsvis lille forbrug, så derfor blev de genbrugt.
I bogen "Danske flasker" omtales det, at der findes en næsten lignende flaske, dog uden "1845" og "AALBORG", som blev benyttet af DDSF´s agent i Hamborg.
Her er et par flasker uden "1845" og "AALBORG". - På den venstre kan man dog se spor af den manglende tekst, når flasken holdes i en bestemt vinkel i forhold til lyset. - Noget tyder således på at de dyre forme er blevet genbrugt - efter at bogstaver og tal er blevet spartlet ud.
Her er et par flasker uden "1845" og "AALBORG". - På den venstre kan man dog se spor af den manglende tekst, når flasken holdes i en bestemt vinkel i forhold til lyset. - Noget tyder således på at de dyre forme er blevet genbrugt - efter at bogstaver og tal er blevet spartlet ud.
På flasken til højre er der absolut intet spor efter de manglende tal og bogstaver, så måske blev den danske snaps så stor en succes, at der blev brug for nye forme? - Var det mon på den måde, "Malteserkreutz" blev en stadig velkendt akvavit i Tyskland?
På flasken til højre er der absolut intet spor efter de manglende tal og bogstaver, så måske blev den danske snaps så stor en succes, at der blev brug for nye forme? - Var det mon på den måde, "Malteserkreutz" blev en stadig velkendt akvavit i Tyskland?
I Hjørring var der også en spritfabrik, som afsatte akvavit i egne flasker - altså med navn i glasset.
Det var A. R. SEGELCKE A/S.
Om virksomheden har jeg (indtil videre) kun disse sparsomme oplysninger:
”Sprit- og Gærfabrik, er grundlagt omkring 1835 af Købmand
Lars Schibsbye (f. 1783, d. 1853), efter hvis Død Virksomheden overtoges af
Axel Rosenkrantz Segelcke (f. 1825, d. 1885). I 1894 overgik den til
Aktieselskab. 1884 paabegyndtes Gærfabrikation.” (Kilde: KRAK, ”Danmarks ældste
Forretninger”, 1910 og 1915).
Fabrikken indgik i 1918 i "De Danske SpritFabrikker", som også overtog rettigheden til Segelckes produkt, "Gammel Dansk Snaps" - som D.D.S.F. senere (med let omskrivning) har "gen-opfundet" under navnet "Gammel Dansk Bitter Dram" - i daglig tale: "Gammel Dansk"!
Af ovenstående og teksten på flasken kan det konkluderes, at flasken er fremstillet efter 1894 ("A/S") og før 1918, da firmaet blev en del af D.D.S.F.
A. R. SEGELCKE HJØRRING - sådan står der på brystet af denne ca. 30 cm. høje, stærkt hamrede flaske. 
A. R. SEGELCKE HJØRRING - sådan står der på brystet af denne ca. 30 cm. høje, stærkt hamrede flaske.
En flaske af samme udseende, men i "kyllinge-størrelse" (ca. 14 cm.) blev for nogle år siden fundet i Aarhus - med etiketten i behold. På etiketten står der: "Gammel dansk Snaps - Kun i original aftapning - A. R. Segelcke A/S - Hjørring".
En flaske af samme udseende, men i "kyllinge-størrelse" (ca. 14 cm.) blev for nogle år siden fundet i Aarhus - med etiketten i behold. På etiketten står der: "Gammel dansk Snaps - Kun i original aftapning - A. R. Segelcke A/S - Hjørring".
Også vest for Valby Bakke var der brændevins-brændere, som investerede i flasker "med fabrik", som flasker med virksomhedens navnetræk ophøjet i glasset blev kaldt på glasværkerne.
En af disse brændere var Nicolai Frederik Møhl, hvis brænderi lå i Vejle. - Her kommer lidt oplysninger om foretagendet:
”Sprit- og Gærfabrik, er grundlagt 1831 af N. F. Møhl. Efter
hans Død i 1860 overtog Sønnen, P. Møhl Forretningen, som efter dennes Død i
1903 fortsattes af Enken med hendes Søn, N. F. B. Møhl som Leder. I 1910
overtog sidstnævnte den for egen Regning.” (Kilde: KRAK, ”Danmarks ældste
Forretninger”, 1910 og 1915).
- og lidt flere:
”Der fabrikeres i N. F. Møhls Fabrik Sprit saavel til
teknisk Brug som til Brændevin, og de Akvavitsorter, der strømmer fra Fabrikens
Rectificerapparater – Fuselfri Akvavit – finder ikke alene Afsætning til By og
Opland, men agsaa til Kjøbenhavn og til Hamborg, hvorfra Produktet sendes
videre til oversøiske Markeder.
Fabrikken fremstiller cirka 300,000 Potter Brændevin og ¼
Million Pund Gær om Aaret.” (Omtale i ”De danske Byerhverv, Jylland”, 1907).
Virksomheden indgik i 1918 i aktieselskabet De Danske
Spritfabrikker – i øvrigt i lighed med de øvrige sprit- og gærfabrikker, der
indtil da var selvstændige samt dem, som allerede var indgået i andre sammenslutninger.
(Kilde: ”Gær- og Spiritus-Industriens Historie i Danmark. – D.D.S.F. 1881-1931”).
Som det ses af ovenstående tekst, så eksporterede firmaet både til Hamborg og "oversøiske Markeder". - Måske har den lille (1/16 Pot - eller liter?) været beregnet til vareprøver til udlandet?
Som det ses af ovenstående tekst, så eksporterede firmaet både til Hamborg og "oversøiske Markeder". - Måske har den lille (1/16 Pot - eller liter?) været beregnet til vareprøver til udlandet?
Her er flaskerne lagt ned for at fremhæve teksten bedre på foto. - Tekst på begge flasker: "TAFFEL AKVAVIT N. F. MØHL VEILE" - og den store (3/4 Pot eller liter) , som det ses nederst på flasken: "DANMARK".
Her er flaskerne lagt ned for at fremhæve teksten bedre på foto. - Tekst på begge flasker: "TAFFEL AKVAVIT N. F. MØHL VEILE" - og den store (3/4 Pot eller liter) , som det ses nederst på flasken: "DANMARK".
Et af de meget gamle københavnske brænderier, som har efterladt sig spor i form af flasker med navn i, er N. Christensen Syndergaards brænderi i Prindsensgade - en del af nuværende Adelgade.
Brænderiet daterer sig tilbage til 1694, men fik dog først Syndergaards navn, da han overtog det i 1836.
De viste flasker er begge ca. 29 cm. høje.
En flaske som denne er vist i bogen, "Danske flasker", hvor den omtales som "det eneste kendte eksemplar". Det var i 1984. Nu kendes flere eksemplarer - alle indført fra udlandet, hvor de er fundet i jorden.
En flaske som denne er vist i bogen, "Danske flasker", hvor den omtales som "det eneste kendte eksemplar". Det var i 1984. Nu kendes flere eksemplarer - alle indført fra udlandet, hvor de er fundet i jorden.
Her ses teksten tydeligere: Øverst en trekant, hvori en mindre trekant, hvori en prik i hvert hjørne. Under trekanten: "1694" og derunder "TAFFEL AKVAVIT" - og derunder: "Syndergaard".
Her ses teksten tydeligere: Øverst en trekant, hvori en mindre trekant, hvori en prik i hvert hjørne. Under trekanten: "1694" og derunder "TAFFEL AKVAVIT" - og derunder: "Syndergaard".
Syndergaards brænderi var en af de fire virksomheder, som indgik i Kjøbenhavns Spritfabriker ved sammenslutningen i 1896. I 1907 blev også Ormslevs brænderi i Aarhus optaget - og så var der altså fem. ..... Måske deraf den 5-takkede stjerne, som sandsynligvis var sammenslutningens varemærke (se de sidste par dages tekst og billeder nedenfor)?
Her lidt mere af Syndergaard-brænderiets historie:
”N. CHR. SYNDERGAARD´s EFTERFØLGER, FABRIK I PRINSENSGADE,
var grundlagt 1687. Niels Christensen Syndergaard, efter hvem Virksomheden tog
Navn, blev Indehaver 1836 og afstod den i 1874 til C. E. Sødring; fra denne
overgik den i 1884 til A. Hansen, hvis Enke i 1900 afstod den til K. S.
(Kjøbenhavn´s Spritfabriker). I 1900 standsedes Driften.” (Kilde: KRAK,
”Danmarks ældste Forretninger”, 1915 under Kjøbenhavn´s Spritfabriker, AKTS.)
Niels
Christian (eller Christensen) Syndergaard f. ca. 1809 – d. 1885. Medlem
af Borger- Repræsentationen ved
Kjøbenhavns Raadhus i perioden 1861 – 1874. Rådmand i 1. Afdeling i perioden 1874
– 1884. (se under Arkivoplysninger).
Den 26. Marts 1836 blev Niels Christensen Syndergaard,
Prinsensgade 382 (senere ændret til nr. 12), indmeldt i Kjøbenhavns Brændevinsbrænderlaug. (Kilde: P.
Hansen: ”Kjøbenhavns Brændevinsbrænderlaug 1741 . 1891” Udgivet i Anledning af
dets 150 Aars Jubilæum.).
Den 5. Novb. 1874 indmeldes Christoff Emil Sødring,
Prindsensgade 12 i Kjøbenhavns Brændevinsbrænderlaug. (Kilde: P. Hansen:
”Kjøbenhavns Brændevinsbrænderlaug 1741 . 1891” Udgivet i Anledning af dets 150 Aars
Jubilæum.).
Og her er så flasken, som dokumenterer, at "1694" (der i "Danske flasker" omtales som "en gåde") altså er året for virksomhedens grundlæggelse.
Og her er så flasken, som dokumenterer, at "1694" (der i "Danske flasker" omtales som "en gåde") altså er året for virksomhedens grundlæggelse.
Flasken er det eneste kendte eksemplar - og blev gravet i et havne-område i Polen for få år siden.
Teksten: "DANSK AQVAVIT FRA N. CHR. SYNDERGAARD KJØBENHAVN - GRUNDLAGT 1694".
Flasken er det eneste kendte eksemplar - og blev gravet i et havne-område i Polen for få år siden.
Teksten: "DANSK AQVAVIT FRA N. CHR. SYNDERGAARD KJØBENHAVN - GRUNDLAGT 1694".
Der findes ganske mange akvavit-flasker af den type, jeg viser for tiden. Nogle af dem er med navn i glasset - andre er mere gådefulde. Som nu den, jeg viser idag.
På korpus er der en 5-takket stjerne i relief - og derunder ordene: KOMMEN TAFFEL-AKVAVIT. Intet andet! Så det er altså noget af en gåde!
Stjernen er den eneste ledetråd - altså en "lede-stjerne"
?
🤔
Det eneste "link", jeg kan komme i tanke om, er en lignende stjerne på en etiket fra spritfabrikken R. W. Brøndums Efterfølger. Den viser jeg også.
For bedre at vise relief-motivet og -teksten, fotograferer jeg disse hvide / halv-hvide flasker liggende (altså flaskerne!). - Denne er ca. 29,5 cm. høj og stærkt hamret.
For bedre at vise relief-motivet og -teksten, fotograferer jeg disse hvide / halv-hvide flasker liggende (altså flaskerne!). - Denne er ca. 29,5 cm. høj og stærkt hamret.
Her er så den omtalte stjerne på Brøndum-etiketten. Stjernen er omkranset af ordene: AKTIESELSKABET KJØBENHAVNS SPRITFABRIKER - så gådens løsning er sikkert, at flaskerne med stjernen har været til fælles brug for de fabrikker, som hørte under dette selskab.
Her er så den omtalte stjerne på Brøndum-etiketten. Stjernen er omkranset af ordene: AKTIESELSKABET KJØBENHAVNS SPRITFABRIKER - så gådens løsning er sikkert, at flaskerne med stjernen har været til fælles brug for de fabrikker, som hørte under dette selskab.
Flasken herunder kommer fra et af Københavns større brænderier, R. W. Brøndums Efterfølgers Sprit- og Gjærfabrik, der bl.a. står sådan om i "Danmarks industrielle Etablissementer", som udkom i 1887):
"Sprit- og Gjærfabrikken i Store Kongensgade 110 anlagdes oprindelig af A. A. Brøndum i Aaret 1842; Virksomheden begyndtes som Ølbryggeri; men omdannedes 1844 til Sprit- og Gjærfabrik.
1862 overdroges Forretningen til Sønnen R. W. Brøndum, der drev den til sin Død 1874.
Fabriken solgtes derefter til A. Borchorst, der driver den under Firma R. W. Brøndums Efterfølger.
1884 i October, samme nat Christiansborg Slot brændte, overgik der Fabriken en større Ildsvaade, hvorved Destillationsinventaret samt flere Maskiner ødelagdes; Gjenopførelsen blev strax paabegyndt, og da denne blev dreven med stor Kraft og Energi, gjenoptoges Virksomheden atter efter kun 3 Maaneders Standsning. Fabriken forsynedes nu med de nyeste og bedste Apparater og er vistnok for Tiden Danmarks smukkeste og bedst indrettede Sprit- og Gjærfabrik.
Etablissementet oplyses ved elektrisk Lys, anlagt af D´hrr. Kemp & Lauritzen.
Fabrikens Størrelse er 8 Kar á 30 Tdr. og kan daglig producere 4000 Potter 8 Grader Brændevin og Akvavit samt 2000 Pund Pressegjær."
"R. W. BRØNDUMS EFTERF. KJØBENHAVN - TAFFEL AKVAVIT - 1842 - R.W.B." - Sådan står der i relief på denne ca. 30 cm. høje flaske. 
"R. W. BRØNDUMS EFTERF. KJØBENHAVN - TAFFEL AKVAVIT - 1842 - R.W.B." - Sådan står der i relief på denne ca. 30 cm. høje flaske.
Man kan nærmest tale om en grundform for danske akvavit-flasker: - høje, cylindriske flasker med mellem-lang hals og mundstykket, der oftest har form som et sherry-mundstykke. De fleste er hvide eller halv-hvide (med grålig, grønlig eller blålig sats).
De er umulige at skelne fra nogle af de whisky-flasker, jeg viste d. 6. december 2011 (se "SIDSTE NYT! - 2011"). - Men hva´ - whisky er jo også brændevin!
Og så er der selvfølgelig undtagelser. Som nu den buttede Export-Snaps-flaske, der står længst til højre, forrest i billedet - og de to firkantede, jeg viste igår.
Som det ses, er nogle af flaskerne med relief-tekst. Dem vender jeg tilbage til.
Som det ses, er nogle af flaskerne med relief-tekst. Dem vender jeg tilbage til.
Med genever-flasken fra Fabrikken Fortuna lykkedes det at skabe en "glidende overgang" til de næste spiritus-flasker, jeg vil præsentere: Brændevin! - Dansk brændevin - akvavit, snaps!
Også i den kategori kan jeg byde på en (eller "næsten to"), som er indført fra Australien.
To ens flasker (bortset fra farven - og at den ene altså ikke er komplet!). - Teksten, som er fordelt over 3 sider, lyder: "A. BRÖNDUM & SÖN / MALT EXTRACT SNAPS / KIÖBENHAVN DANMARK"
To ens flasker (bortset fra farven - og at den ene altså ikke er komplet!). - Teksten, som er fordelt over 3 sider, lyder: "A. BRÖNDUM & SÖN / MALT EXTRACT SNAPS / KIÖBENHAVN DANMARK"
”A. Brøndum & Co. (Snaregade 12, 14) er grundlagt 1830
af kgl. Agent Anton Brøndum (f. 1806, d. 1869), der i 1858 optog sin Søn,
Alfred G. Brøndum (f. 1840, d. 1893) i Firmaet og forandrede dettes Navn til A.
Brøndum & Søn. Efter Alfred Brøndums Død fortsattes Virksomheden af hans
Enke, Emma f. Lorentzen indtil Optagelsen i D. D. S. det følgende Aar.” (Kilde:
KRAK, ”Danmarks ældste Forretninger”, 1910 – med ændringer i 1915 under: De
Danske Spritfabrikker, Akts.).
Af ovenstående oplysninger om A. Brøndums brænderi kan det udledes, at flasken må være fremstillet på et tidspunkt mellem 1858 og 1894.
Den hele flaske er ca. 21 cm. høj - den anden noget kortere ;-) - "Tidens tand har taget en bid af den"!
Den hele flaske er ca. 21 cm. høj - den anden noget kortere ;-) - "Tidens tand har taget en bid af den"!
Helt neutrale genever-flasker som dem, jeg viser idag, er nærmest umulige at angive oprindelsen for, både hvad angår tid og sted. Ingen af disse har været anhæftede, - så de er formentlig fremstillet mellem slutningen af 1800-tallet og ca. 1920. - Læg mærke til de forskelligt udformede mundstykker og varierende hals-længder.
Produktionsmetoder kunne være forskellig fra land til land - og i de enkelte lande fra glasværk til glasværk, alt efter hvor langt de var fremme i den teknologiske udvikling.
Her i landet har der været fremstillet genever-flasker fra ca. midten af 1800-tallet. De fleste af dem, som findes her, er dog indført - enten i "gamle dage" med indhold (altså import af genever) eller senere som souvenir fra alle steder i verden, hvor geneveren var indført - og det var den især alle de steder, hvor hollændere havde besiddelser. I de senere år er mange blevet indkøbt af samlere, bl.a. via Internettet.
Disse 3 er formentlig alle fremstillet i udlandet. Højderne er (fra venstre): ca. 22,5, 26 og 27 cm. - Genever-flaskerne er oftest grønne, oliven og brunlige.
Disse 3 er formentlig alle fremstillet i udlandet. Højderne er (fra venstre): ca. 22,5, 26 og 27 cm. - Genever-flaskerne er oftest grønne, oliven og brunlige.
Herunder viser jeg 3 genever-flasker, som alle har Kastrup Glasværks logo og "100 cl." i relief under bunden og på hælen, hvor der desuden står told-kontrolnummeret "3".
Flasken længst til venstre er ellers uden tekst, medens de to andre har relief-teksten "J. H. van GENT SCHIEDAM" stående på den ene side.
Ifølge told-kontrollisterne tilhørte nummer 3 vinhandler Carl Wandel & Søn - som åbenbart har forhandlet genever fra van Gent i Holland. Teilmann-etikettet på flasken længst til venstre kan tyde på, at Carl Wandel & Søn videresolgte van Gents genever til andre vinhandlere (eller at en forhandler af Teilmanns importerede genever har sat etiket på en tilfældig genbrugs-genever-flaske?).
Læg mærke til de forskellige nuancer, som tydeligt viser, at sats-farven ikke kan henføres til et bestemt glasværk!
Læg mærke til de forskellige nuancer, som tydeligt viser, at sats-farven ikke kan henføres til et bestemt glasværk!
De samme flasker som ovenfor - men vendt, så tekst og told-kontrolnumre kan ses. -
Flaskernes højde er ca. 27 cm.
De samme flasker som ovenfor - men vendt, så tekst og told-kontrolnumre kan ses. -
Flaskernes højde er ca. 27 cm.
Flasken, som vises herunder, er for nogle år siden gravet op i Australien. Jeg har kun kendskab til dette ene eksemplar, men en formodning om at der findes en enkelt eller nogle få stykker i australske samlinger.
Flasken er muligvis fremstillet i udlandet - men efter den danske sprit-fabriks anvisninger. De tre sider, som ikke har tekst, har lodrette striber. Det kender jeg kun fra udenlandsk fremstillede genever-flasker.
Om fabrikken Fortuna oplyser KRAK, "Danmarks ældste Forretninger" fra 1915 dette:
”er stiftet 1891 paa Grundlag af den i 1882 begyndte Fabrik
”Fortuna” paa Østerbro, der i 1905 flyttedes til Gammel Kongevej (nr. 33) samt HOBRO
SPRITFABRIK, der er grundlagt ca. 1780. Den købtes i 1826 af Konsul S. Sørensen
(f. 1802, d. 1864) og overdroges af dennes Søn, Jacob Emil Sørensen, i 1891 til
Akts. Spritfabrikken Fortuna.”
Flasken er ca. 26 cm. høj. - Fabrikkens varemærke (på engelsk: "TRADE MARK") - lykkens gudinde, Fortuna - er afbildet i relief på flaskens bryst.
Flasken er ca. 26 cm. høj. - Fabrikkens varemærke (på engelsk: "TRADE MARK") - lykkens gudinde, Fortuna - er afbildet i relief på flaskens bryst.
Teksten på flasken: "EXTRA 1A (står for "prima") HOLLÄNDISCHER GENEVER FORTUNA KOPENHAGEN".
Teksten på flasken: "EXTRA 1A (står for "prima") HOLLÄNDISCHER GENEVER FORTUNA KOPENHAGEN".
Idag viser jeg den eneste gin-flaske i min samling af mundblæste, danske flasker. Der findes, mig bekendt, heller ikke andre, fremstillet specielt til gin. Læg mærke til det atypiske mundstykke, som kaldes Kork-N-Seal - beregnet til en metalkapsel med lukke-anordning. Det kendes også fra visse whisky-flasker (se længere nede på denne side) - og dem, som husker Atamon fra 1970´erne, er klar over hvad der menes.
I de kommende dage vil jeg vise flasker til genever, - den oprindelige, hollandske drik, som er forbilledet for den engelsk-fremstillede gin.
Der står "GOLFs" øverst på den ene bred-side - og på hælen står der 50 KG cl - og 63 (det sidste er et told-kontrolnummer, som angiver at flasken er til gin fra firmaet Benni Golf.
Der står "GOLFs" øverst på den ene bred-side - og på hælen står der 50 KG cl - og 63 (det sidste er et told-kontrolnummer, som angiver at flasken er til gin fra firmaet Benni Golf.
Faconen på den flaske, jeg viser idag, er typisk for arrak-flasker, men altså ingen garant for, hvad det oprindelige indhold har været.
Jeg har kun set ganske få hvide (klare) flasker af arrak-typen - og har forøvrigt til gode at se den første flaske med arrak-etiket.
Stemplet på den viste flaske vidner om en lang fortid. Der står; "FDR. W. LUPLAU - KJØBENHAVN". - Her lidt oplysninger om firmaet, som i 1933 blev overtaget af grosserer Vilh. Christiansen:
”
Vinhandlerfirma, er grundlagt 1831 af Fdr. W. Luplau (f.
1801, d. 1889). I 1869 optog han en Slægtning, T. E. F. Junghans, i
Forretningen, men efter dennes Død i 1877 førte han den atter alene. I 1883
overtoges Firmaet af en fleraarig Medarbejder, A. P. Jensen (f. 1851), indtil
det i 1909 overgik til Ludvig Christian Jørgensen (f. 1869).” (Kilde: KRAK,
”Danmarks ældste Forretninger
”, 1915).
Flasken er 23 cm. høj og rummer 3/4 Pot - eller liter (det er stort set det samme).
Flasken er 23 cm. høj og rummer 3/4 Pot - eller liter (det er stort set det samme).
"FDR. W. LUPLAU - KJØBENHAVN", er stemplet i det påsatte segl.
"FDR. W. LUPLAU - KJØBENHAVN", er stemplet i det påsatte segl.
Disse tre er helt neutrale og alle er drejede i formen. 
Disse tre er helt neutrale og alle er drejede i formen.
Som jeg nævnte igår (og har gjort utallige gange tidligere) , så kan man ikke være sikker på, hvad de gamle flasker har indeholdt.
Idag viser jeg således eksempler på arrak-flasker, som har indeholdt portvin, cognac og - soya!
Fra udenlandske samlinger kender jeg flere eksempler på gamle arrak-flasker med likør-etiketter.
I nyere tid kendes disse flasker med den lange, spoleformede hals til den cognac, som hedder De Luze - og til spritfabrikkernes Gammel Dansk.
Længst til venstre: en hel-flaske med portvin-etiket fra Vingaarden, Odense (70 cl. - altså en forholdsvis ny etiket). -
Nr. 2 f.v.: Portvin-etiket - "imported by Erik Andersen, Kjøbenhavn." Også 70 cl. - og etiketten siger da også: "Bottled in 1987". Flasken er langt ældre. -
Den tredie hel-flaske har en gammel (udenlandsk?) etiket med en påsat forhandler-etiket fra S. Juuls Bodega, København. Told-banderolen siger; "Spirituosa, Udenlandsk, her aftappet - 3/4 N.G." Hvad "N.G." står for, må nogen vide. Jeg gør ikke (endnu). -
Halv-flasken har rester af en soya-etiket.
Længst til venstre: en hel-flaske med portvin-etiket fra Vingaarden, Odense (70 cl. - altså en forholdsvis ny etiket). -
Nr. 2 f.v.: Portvin-etiket - "imported by Erik Andersen, Kjøbenhavn." Også 70 cl. - og etiketten siger da også: "Bottled in 1987". Flasken er langt ældre. -
Den tredie hel-flaske har en gammel (udenlandsk?) etiket med en påsat forhandler-etiket fra S. Juuls Bodega, København. Told-banderolen siger; "Spirituosa, Udenlandsk, her aftappet - 3/4 N.G." Hvad "N.G." står for, må nogen vide. Jeg gør ikke (endnu). -
Halv-flasken har rester af en soya-etiket.
Også disse flasker har indeholdt - og er fremstillet specielt til - soya. De 2 største (3/8-flasker) i gruppen på 3, er alle mund-blæste, medens den lille (1/8) er maskin-blæst - altså fremstillet på maskine. De har alle teksten: "FÆLLESFORENINGEN FOR DANMARKS BRUGSFORENINGER" i relief på korpus. - Den fjerde flaske har relief-teksten: "THYGE LUDVIGSEN & Co - SOYA" på skulderen.
Også disse flasker har indeholdt - og er fremstillet specielt til - soya. De 2 største (3/8-flasker) i gruppen på 3, er alle mund-blæste, medens den lille (1/8) er maskin-blæst - altså fremstillet på maskine. De har alle teksten: "FÆLLESFORENINGEN FOR DANMARKS BRUGSFORENINGER" i relief på korpus. - Den fjerde flaske har relief-teksten: "THYGE LUDVIGSEN & Co - SOYA" på skulderen.
Der findes arrak-flasker både "med firma" og "med stempel" (sådan har jeg for nylig lært, at de blev benævnet i tiden før og lige omkring år 1900).
"Med firma" betyder at firmanavnet står i relief på flasken - og "med stempel" betyder at firmanavnet er stemplet i et såkaldt segl (se evt. i ordlisten).
Idag viser jeg eksempler på "med firma" (de to længst til venstre) og "med stempel" (de to længst til højre) på nedenstående billede.
De bærer alle navnet: JACOB MINI & SÖNNER - KJÖBENHAVN, som du kan læse mere om på forsiden ("ANTIKKE FLASKER") - og på den side, som hedder "OM DOKUMENTATION" kan du se et eksempel på en af firmaets annoncer fra 1872.
Om der har været arrak eller noget helt andet i disse flasker, vides ikke. -
Samme flasketype har været anvendt til så meget andet.
Om der har været arrak eller noget helt andet i disse flasker, vides ikke. -
Samme flasketype har været anvendt til så meget andet.
Så er det arrak-flaskernes tur til at blive fremvist her på min hjemmeside.
Disse let genkendelige flasker er nævnt i de tidligst kendte, danske glasværks-prislister, som er fra midten af 1800-tallet.
Arrak brugtes især til blanding af punsch, som var en vældig populær drik, særligt i sidste halvdel af 1800-tallet.
Læs om arrak i "PRODUKT-FORTEGNELSE", som du finder i menuen til venstre.
Her ses et udpluk af den mangfoldighed af nuancer, som arrak-flaskerne findes i.
Om farverne (de rødlige/brunlige og de grønne/olivenfarvede) har angivet noget om indholdets oprindelse eller kvalitet, har jeg ikke fundet oplysninger om. 
Her ses et udpluk af den mangfoldighed af nuancer, som arrak-flaskerne findes i.
Om farverne (de rødlige/brunlige og de grønne/olivenfarvede) har angivet noget om indholdets oprindelse eller kvalitet, har jeg ikke fundet oplysninger om.
Nu kom jeg lige i tanke om endnu en cognac-flaske i min samling.
Jeg købte den for en del år siden på et kræmmer-marked. Den stod dér på bordet og så ikke spor dansk ud. Snarere fransk - som dem, landarbejderne tager med i vinmarken, ligesom vore forfædre havde brændevins-dunken med i marken.
Og her er lige præcis tale om en brændevins-dunk! Men altså til franskbrændevin - se omtalen her på siden d. 14. februar!
Hvorfor jeg købte den? - Forklaringen finder du under billederne.
Et typisk fransk flaske. Mon nogen kan fortælle, hvilket materiale, den er indflettet i?
Når den er interessant for mig, så skyldes det etiketten. - Jeg genkendte Hedobald Petersens underskrift, straks jeg så den.
Jeg har iøvrigt lige fået fat i 6 nyere etiketter fra firmaet - og på de 3 af dem er samme underskrift gengivet.
Et typisk fransk flaske. Mon nogen kan fortælle, hvilket materiale, den er indflettet i?
Når den er interessant for mig, så skyldes det etiketten. - Jeg genkendte Hedobald Petersens underskrift, straks jeg så den.
Jeg har iøvrigt lige fået fat i 6 nyere etiketter fra firmaet - og på de 3 af dem er samme underskrift gengivet.
Det meste af etikettens indhold er skrevet på fransk. Desværre er noget af det skrevet med rødt, som let falmer.
Med sort står der: "COGNAC - de la Grande Champagne - de "derrière les fagots"".
Derunder Hedobald Petersens signatur og "...BENHAVN - ...ndee en 1877". - De sidste betyder at firmaet er hjemmehørende i KJØBENHAVN og er grundlagt i 1877.
Med rød skrift går det at tyde: "Reserve .... Maison 1896"
Det meste af etikettens indhold er skrevet på fransk. Desværre er noget af det skrevet med rødt, som let falmer.
Med sort står der: "COGNAC - de la Grande Champagne - de "derrière les fagots"".
Derunder Hedobald Petersens signatur og "...BENHAVN - ...ndee en 1877". - De sidste betyder at firmaet er hjemmehørende i KJØBENHAVN og er grundlagt i 1877.
Med rød skrift går det at tyde: "Reserve .... Maison 1896"
Her kommer den sidste af mine cognac-flasker. Den er lidt af et mysterium, for egentlig er den udstyret som en punch-flaske, med påsat segl.
Men seglet røber samtidig, at flasken har indeholdt cognac.
En ca. 29 cm. høj, halv-hvid flaske med opstikning og påsat segl. - En typisk punch-flaske. 
En ca. 29 cm. høj, halv-hvid flaske med opstikning og påsat segl. - En typisk punch-flaske.
- Men teksten i seglet siger noget andet: ABRIBAT & Co. - COGNAC. - Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om firmaet. Kan du hjælpe?
- Men teksten i seglet siger noget andet: ABRIBAT & Co. - COGNAC. - Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om firmaet. Kan du hjælpe?
Arbejdet med at flytte gamle "SIDSTE NYT!"-indlæg skrider langsomt, men sikkert. fremad.
Alle 2009-indlæg er nu på plads - og jeg er godt igang med 2010-indlæggene.
Undervejs er jeg nødt til at redigere lidt - og istedet for datoer (som jo er forsvundet) har jeg nummereret indlæggene, så det er muligt at henvise direkte til en af de tidligere omtaler.
Idag vil jeg således henvise til en tidlige omtale af den her viste cognac-flaske, som er vist på den side, som hedder "SIDSTE NYT! - 2010" - som nr. 1 (nederst på siden).
Egentlig er det jo ikke en cognac-flaske, men en standflaske, som brugtes på apoteker og i material-handeler. Den har dog en emalje-malet etiket, som viser at den har indeholdt "Fransk Brændevin", som var datidens navn for cognac.
Egentlig er det jo ikke en cognac-flaske, men en standflaske, som brugtes på apoteker og i material-handeler. Den har dog en emalje-malet etiket, som viser at den har indeholdt "Fransk Brændevin", som var datidens navn for cognac.
Vinfirmaet Vilhelm Christiansen havde endnu en cognac-flaske med told-kontrolnummer - nemlig som dem, jeg viser herunder.
De har Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 43 og har også (som den, jeg viste for to dage siden) navnet VILH. CHRISTIANSEN stående i relief i glasset.
Den meget lange hals bringer disse halv-flasker (36 cl.) op i en højde på ca. 35 cm.
Etiketten er ikke original - den er ihvertfald ikke fra Vilh. Christiansen.
Den meget lange hals bringer disse halv-flasker (36 cl.) op i en højde på ca. 35 cm.
Etiketten er ikke original - den er ihvertfald ikke fra Vilh. Christiansen.
Endnu en cognac-flaske. Denne gang fra vinhandler Martin Jensen, Kjøbenhavn.
Vel nok en af de smukkeste - eller ihvertfald mest særprægede - spiritusflasker, da den har etiketten ætset ind i glasset. Martin Jensens initialer i en oval øverst, derunder 3 stjerner (3-stjernet cognac) og derunder det besynderlige navn: "NABOB COGNAC", som betyder noget i retning af rigmands cognac - altså en slags luxus-cognac (på trods af de bare 3 stjerner!).
Om Martin Jensens Vinhandel: "Vinhandlerfirma, er grundlagt 1858 af Martin Jensen (f. 1829), efter hvis Død i 1895 Forretningen fortsattes af hans Enke, Christine Jensen, født Dahl, indtil 1898, da den overgik til Sønnen, Laurits Martin Jensen (f. 1862, d. 1913). Sidstnævntes Enke, Caroline Jensen, f. Toro, er nu Indehaver."
(Kilde: KRAK, ”Danmarks ældste Forretninger”, 1915).
Forretningen eksisterede endnu i 1950 - dog ikke længere i familien Jensens eje.
Denne lidt mere end 34 cm. høje flaske er noget af et pragtstykke!
- Alderen kan der kun gættes på.
Denne lidt mere end 34 cm. høje flaske er noget af et pragtstykke!
- Alderen kan der kun gættes på.
Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 61 tilhører også en cognac-flaske. Endda en ret speciel en!
To påsatte segl på samme flaske - den slags er der langt mellem! Foruden told-kontrolnummeret, "36 Cl" og Kastrups logo, står der også firmanavn i relief på flasken: "VILH. CHRISTIANSEN" (en vinhandel, grundlagt som kolonialhandel i København i 1888).
Trods sine kun 21 cm. i højden, vejer flasken 650 g. - Til sammenligning vejer en nutidig, 75 cl. standard-flaske til Bordeaux-vin ca. 475 g. - så her er altså ikke sparet på råvarerne!
Trods sine kun 21 cm. i højden, vejer flasken 650 g. - Til sammenligning vejer en nutidig, 75 cl. standard-flaske til Bordeaux-vin ca. 475 g. - så her er altså ikke sparet på råvarerne!
Flere cognac-flasker: Her vises fem, som har så nogenlunde samme facon. De to første fra venstre har dug rund opstikning, medens de tre andre har opstikning med hul knop.
Den første fra venstre er helt neutral. Anden fra venstre har Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 46 på hælen - som iflg. told-kontrolnummer-listen viser, at den skulle indeholde cognac fra firmaet Georg Bestle A/S. Men....... - mere om dette senere!
Tredie og fjerde fra venstre (halv- og helflaske) har Kastrups told-kontrolnummer 47 på hælen, hvilket også er registreret til cognac - fra firmaet Waagepetersens Eftf. A/S. Det festlige motiv på flasken er amatør-arbejde, som jeg ikke har nænnet at fjerne. Den femte har Kastrups told-kontrolnummer 55 (men er ellers identisk med den foregående). Den har indeholdt cognac fra firmaet S. L. Langhoffs A/S iflg. told-kontrollisten.
Flasken længst til venstre er ca. 28,5 cm høj og halv-flasken i midten er ca. 22 cm høj.
Selvom den midterste flaske mest har facin som dem, der står til venstre, så har den samme kontrolnummer, som flasken, der står til højre for den - og også en ring i relief på brystet, beregnet til en etiket.
Flasken længst til venstre er ca. 28,5 cm høj og halv-flasken i midten er ca. 22 cm høj.
Selvom den midterste flaske mest har facin som dem, der står til venstre, så har den samme kontrolnummer, som flasken, der står til højre for den - og også en ring i relief på brystet, beregnet til en etiket.
ROD I TOLD-KONTROLNUMRENE??? - Noget tyder på det!
De fem flasker herunder er fra venstre:
En hel-flaske (72 cl) mundblæst med Kastrups told-kontrolnummer 46.
En halv-flaske (36 cl) maskinblæst med Kastrups told-kontrolnummer 46.
En kvart-flaske (18 cl),maskinblæst med relief-teksten SAPINETTE på brystet - intet told-kontrolnummer.
En kvart-flaske som oven-nævnte, men med Kastrups told-kontrolnummer 72.
En halv-flaske, som oven-nævnte, men med Kastrups told-kontrolnummer 46.
I listerne over told-kontrolnumre skelnes der ikke mellem mund- og maskinblæste - og kun i få tilfælde er farven nævnt.
Det er muligt, at nogle af de viste flasker kommer fra et glasværks prøvesamling - og måske aldrig har været ude i handel.
Den hvide halv-flaske med nr. 46 kendes i større antal i samlinger og vides at have været ude i handel. Den grønne med samme nummer har (som det ses) rester af kapsel og også rester af told-banderole. Så den har altså også været i handel.
Den hvide halv-flaske med nr. 46 kendes i større antal i samlinger og vides at have været ude i handel. Den grønne med samme nummer har (som det ses) rester af kapsel og også rester af told-banderole. Så den har altså også været i handel.
Her ses told-kontrolnumrene tydeligere: 46, 72 og 46.
Om det er glasværket eller toldvæsnet, der har gjort det mere besværligt for eftertidens flaske-historikere at sætte tingene i system, vides ikke.
Her ses told-kontrolnumrene tydeligere: 46, 72 og 46.
Om det er glasværket eller toldvæsnet, der har gjort det mere besværligt for eftertidens flaske-historikere at sætte tingene i system, vides ikke.
I præsentationen af "øvrige spiritus-flasker" lægger jeg ud med flasker til cognac.
I den foreliggende litteratur har jeg ikke fundet helt klare beskrivelser, som gør det muligt at skelne den flasketype, som jeg viser idag, fra flasker til punch - og såmænd heller ikke fra visse af de traditionelle hedvins- og bordeaux-vinflaske-typer.
Nu håber jeg ikke at det lyder for "opblæst", når jeg siger, at når jeg har svært ved at udskille de nævnte typer fra hinanden, så har datidens vinhandlere, flaskehandlere - og måske ligefrem også glasværkernes flaskemagere - sikkert haft samme problem. Og derfor har disse flasketyper været brugt i flæng til både cognac, punch og andre hedvine, bordeaux-vin og forøvrigt også til danske frugtvine.
De eneste af denne type, som helt sikkert kan siges at være fremstillet til brug for cognac, er dem, som har et told-kontrolnummer - Kastrup Glasværks nr. 48
FOR NU AT GØRE FORVIRRINGEN KOMPLET: - Se dagens tredie billede!
Disse 4 er alle halv-flasker (36 cl). - Nr. 1 og 3 fra venstre er helt neutrale - altså når man ser bort fra cognac-etiketten på nr. 3.
- Nr. 2 er stærkt hamret og har Kastrup Glasværks logo ("KG" i skjold) på hælen, hvor der også står "36 cl", men intet told-kontrolnummer.
Disse 4 er alle halv-flasker (36 cl). - Nr. 1 og 3 fra venstre er helt neutrale - altså når man ser bort fra cognac-etiketten på nr. 3.
- Nr. 2 er stærkt hamret og har Kastrup Glasværks logo ("KG" i skjold) på hælen, hvor der også står "36 cl", men intet told-kontrolnummer.
Flasken længst til højre er muligvis maskin-fremstillet (kan ikke afgøres p.g.a. kapsel-resten, som jeg ikke nænner at fjerne), men har til gengæld Kastrup Glasværks toldkontrolnummer 48 på hælen.
Som det ses, har nogle af flaskerne hul knop i opstikningen. Andre - bl.a. flasken med kontrolnummer 48, har massiv knop.
Flasken længst til højre er muligvis maskin-fremstillet (kan ikke afgøres p.g.a. kapsel-resten, som jeg ikke nænner at fjerne), men har til gengæld Kastrup Glasværks toldkontrolnummer 48 på hælen.
Som det ses, har nogle af flaskerne hul knop i opstikningen. Andre - bl.a. flasken med kontrolnummer 48, har massiv knop.
Flasken længst til højre på ovenstående billede vises på nedenstående billede sammen med en helt sikkert maskin-blæst flaske af samme type - med punch-etiketter. Også denne har massiv knop i opstikningen og er iøvrigt ret speciel, idet den har Kastrup Glasværks told-kontrolnummer 64, som hidtil har været helt ukendt, idet den ikke er beskrevet på de officielle lister. - Ydermere er den speciel ved at have et "segl" i relief på brystet. Det er her skjult af en etiket, men jeg kan afsløre, at i "seglet" står der "J. C. S." omgivet af "CACAO LIKØR". Hermed må forvirringen om denne flaske-type vel siges at være komplet?
"J.C.S." står for J. Cederlunds Söner -et Stockholm-firma, som også havde et afdeling i Kjøbenhavn (se nærmere på etiketten).
"J.C.S." står for J. Cederlunds Söner -et Stockholm-firma, som også havde et afdeling i Kjøbenhavn (se nærmere på etiketten).
Februar måneds tema er "øvrige spiritus-flasker" - som en videreførelse af whisky- og rom-flasker, der blev præsenteret i december og januar.
Jeg tør ikke garantere, at de temaet om de øvrige spiritus-flasker kan nå at blive afsluttet i februar (det er jo en kort måned) - men så må det strække sig ind i marts. Jeg har jo også lidt nyheder, som jeg gerne vil omtale ind imellem.
En af nyhederne i min samling er denne lerdunk, som iflg. den istemplede tekst har indeholdt ½ L og har været anvendt af vinfirmaet Vilh. Christiansen. Etiketten er meget mørk, men det kan tydes, at indholdet har været "Fineste BITTER BALSAM - tilvirket efter gammel Recept".
En af nyhederne i min samling er denne lerdunk, som iflg. den istemplede tekst har indeholdt ½ L og har været anvendt af vinfirmaet Vilh. Christiansen. Etiketten er meget mørk, men det kan tydes, at indholdet har været "Fineste BITTER BALSAM - tilvirket efter gammel Recept".
Det mest interessante (og morsomme) er dog bagside-etiketten, som har denne tekst i gotisk skrift:
"Lerdunke kan af produktions-mæssige Grunde ikke fremskaffes i nøjagtig Størrelse, men de rummer ofte betydeligt mere, end de skal efter Banderolens Paatryk. For at overholde Toldbestemmelserne er Indholdet af denne Dunk maalt nøjagtigt paa, saaledes at Dunken indeholder præcis ½ Liter."
Det mest interessante (og morsomme) er dog bagside-etiketten, som har denne tekst i gotisk skrift:
"Lerdunke kan af produktions-mæssige Grunde ikke fremskaffes i nøjagtig Størrelse, men de rummer ofte betydeligt mere, end de skal efter Banderolens Paatryk. For at overholde Toldbestemmelserne er Indholdet af denne Dunk maalt nøjagtigt paa, saaledes at Dunken indeholder præcis ½ Liter."
Januar måneds tema om rom-flasker afsluttes med en tvivlsom en af slagsen.
I "Danske flasker ..." står denne flasketype med firmanavnet N. C. RASMUSSEN i relief på skulderen og ODENSE på hælen omtalt som en rom-flaske (s. 320 og 321).
Når jeg mener, at der er usikerhed om det, så skyldes det især at jeg efterhånden har set flere med etiketter, som ikke var til rom. Desuden har jeg fra firmaets seneste ejer, som lukkede forretningen i 1960´erne, fået oplyst at flaskerne blev brugt "til hvad som helst!" - hvilket jo er en god forklaring på de forskellige etiketter.
Nogle af flaskerne, som er vist i "Danske flasker ..." har Kastrup Glasværks logo og told-kontrolnummer 6 i relief på hælen. I Kastrup Glasværks liste over told-kontrolnumre er nr. 6 opført som en romflaske.
Så langt, så godt.
Flasketypen findes også med firmanavnet på skulderen og "Victoria Rom" nederst på flasken. Intet andet. Men om Victoria Rom var rom eller solbær-rom (som er likør) vides endnu ikke.
Desuden findes flasketypen med firmanavnet og intet andet i relief. Måske er denne type fra før told-kontrolnumrene indførtes - eller måske netop beregnet til "hvad som helst"?
Iøvrigt kendes samme flasketype med firmanavnet O. C. CHRISTENSEN & SON - HORSENS - uden told-kontrolnummer! Desværre kender jeg ikke eksemplarer af denne med etiket. Formentlig en standard firmaflaske til egne aftapninger - og/ eller evt. egne produkter.
Her ses er par hel-flasker (ca. 72 cl.) med teksten Victoria Rom på hælen.
Vinfirmaet N. C. Rasmussen blev grundlagt i Odense i 1879.
Her ses er par hel-flasker (ca. 72 cl.) med teksten Victoria Rom på hælen.
Vinfirmaet N. C. Rasmussen blev grundlagt i Odense i 1879.
Så er det ved at være "sidste udkald" for præsentation af januars tema: rom-flasker.
Den 16. januar lovede jeg at vende tilbage senere på ugen med nyt om problematikken vedr. Peter Buch og hans romflaske. - Det var i forventning om at have fået afklaret en evt. sammenhæng mellem romflasken, som ses her nedenfor og en mindre flaske med reliefteksten: "Buchs Fabriker Kbhvn. B.", som jeg vil påstå er til et farve-produkt (f.eks. stempelfarve eller farve til hjemmefarvning af tekstil).
Sagen er endnu ikke fuldt opklaret. Mine oplysninger vedr. Peter Buch tyder på, at han var fabrikant (sværte?) og grosserer (vin / spiritus?). Jeg vender tilbage, hvis det lykkes at få fuld klarhed over sagen.
Denne er ihvertfald en rom-flaske! - Ca. 26,5 cm. høj.
Denne er ihvertfald en rom-flaske! - Ca. 26,5 cm. høj.
Igen idag viser jeg nogle dunke-formede romflasker. Og dog ... de er en smule smallere ved hælen end ved skulderen - altså omvendt kegleformede.
De har vinhandler Oskar Davidsens logo - et vinblad og "od og Co" - i relief på brystet. Længst nede på de to hel-flasker står der i relief: "A/S Oskar Davidsen & Co" og derunder: "72 KG Cl. 59". Det samme står på halv-flaskerne, bortset fra at der står "36" istedet for "72" - som angiver volumen i centiliter. "59" er told-kontrolnummeret.
At flaskerne findes i både hvid og grøn udgave, kan tyde på, at de har indeholdt forskellige slags rom (lys og mørk?) - dog med samme spiritus-volumen, da told-kontrolnummeret er det samme.
Hel-flaskerne er begge ca. 27,5 cm. høje, medens halv-flaskerne er hhv. ca. 21 og ca. 20 cm.
Hel-flaskerne er begge ca. 27,5 cm. høje, medens halv-flaskerne er hhv. ca. 21 og ca. 20 cm.
Videre med præsentationen af rom-flasker:
Her er et par, som i bogen "Danske flasker..." (se "OM LITTERATUR" i menuen til venstre) findes på s. 323 som "fig. 383".
Ligesom de opal-hvide, jeg viste her på siden d. 7. januar, har de dunke-facon.
I "flaskebogen" er de omtalt som olivengrønne. "Oliven" skal tages med et gran salt! Som det ses, er der variation i nuancerne - og det kan du læse mere om i artiklen, der hedder "Om satsfarver" (KLIK for at komme til artiklen).
Disse er hhv. ca. 22 og ca. 25 cm. høje og rummer hhv. 36 og 72 cl. - hvilket kan aflæses ved Kastrup Glasværks logo nederst på flasken, hvor også told-kontrolnummeret 26 fremstår. Romflaske nr. 26 var en såkaldt "normalflaske", der kunne købes af alle firmaer, som var godkendt af Toldvæsnet.
Disse er hhv. ca. 22 og ca. 25 cm. høje og rummer hhv. 36 og 72 cl. - hvilket kan aflæses ved Kastrup Glasværks logo nederst på flasken, hvor også told-kontrolnummeret 26 fremstår. Romflaske nr. 26 var en såkaldt "normalflaske", der kunne købes af alle firmaer, som var godkendt af Toldvæsnet.
Der gik længere tid, end jeg havde forventet, inden jeg nu er tilbage her på min hjemmeside.
Dels tog mine arkiv-besøg (se nedenfor under "16. januar 2012") længere tid - og så er jeg desuden noget fortvivlet over de manglende datoer længere nede på siden. Jeg overvejer, hvad jeg nu skal gøre. Både m.h.t. at genskabe datoerne og til at modvirke at noget lignende sker igen.
Det er ikke blevet til præsentation af ret mange rom-flasker, så det går jeg videre med fra morgenstunden imorgen.
Jeg benytter lige lejligheden til at vise disse to flasker af brændevins-type (har sikkert været tiltænkt whisky). De har begge en fortid ved filmen. De har været en del af Nordisk Films rekvisit-lager. Nu bor de hos mig. 
Jeg benytter lige lejligheden til at vise disse to flasker af brændevins-type (har sikkert været tiltænkt whisky). De har begge en fortid ved filmen. De har været en del af Nordisk Films rekvisit-lager. Nu bor de hos mig.
Denne uge bruger jeg på diverse arkiv-besøg. Vender tilbage fredag eller lørdag. Forhåbentlig med spændende nyheder - bl.a. om rom-flasker, som jo er denne måneds tema.
I dén forbindelse vil jeg lige henvise til den side, som hedder "Ram en pæl igennem" - et stykke nede på siden, - hvor jeg omtaler en rom-flaske fra Peter Buch, Kjøbenhavn. - Den vil jeg vende tilbage til senere på ugen.
Her viser jeg lige en ny-tilkommen flaske:
En lille - kun ca. 10 cm. høj - kødekstrakt-flaske med det meste af etiketten i behold. Flasken har indeholdt: CIBILS flydende Kjöd-extract. Den må være fra omkring år 1900. - Se flere kødelstrakt-flasker længere nede på denne side.
En lille - kun ca. 10 cm. høj - kødekstrakt-flaske med det meste af etiketten i behold. Flasken har indeholdt: CIBILS flydende Kjöd-extract. Den må være fra omkring år 1900. - Se flere kødelstrakt-flasker længere nede på denne side.
Vedrørende nedenstående flaske (se 8. januar), så har jeg nu fået svar fra Dansk Sprognævn, som ikke kan finde dokumentation for at "Industrien" kan være et kvindenavn - eller at industrien er symboliseret ved en kvinde.
Jeg har også fået svar fra min webmaster, som kunne meddele at de forsvundne datoer skyldes at denne side var blevet for lang. Datoerne kan ikke genskabes, så nu har jeg slettet mange af de gamle indlæg - og vil snarest udstyre de tilbageværende med nogle fiktive datoer. Jeg kan nok "sjusse" mig frem til datoer, som ligger i nærheden af de oprindelige. Det vigtigste er, at jeg har noget konkret at henvise til.
Lige et helt aktuelt foto af 2 små lerdunke fra I. L. TVEDEs FABRIKER - HELSINGØR. Den med etiket er netop tilgået min samling. Det sker ikke så tit, at etiketten er bevaret på sådanne flasker. De er forøvrigt kun ca. 13,5 cm. høje.
Lige et helt aktuelt foto af 2 små lerdunke fra I. L. TVEDEs FABRIKER - HELSINGØR. Den med etiket er netop tilgået min samling. Det sker ikke så tit, at etiketten er bevaret på sådanne flasker. De er forøvrigt kun ca. 13,5 cm. høje.
EN GAMMEL SAG har fundet sin afslutning - sådan næsten da!
I en del år har jeg søgt at få opklaret, hvad motivet på et relief-segl på den her viste sodavands-flaske forestiller.
En gammel annonce satte mig på sporet for et par år siden. - Se næsten helt nederst på den side, som hedder "Sidste nyt! - 2011".
Det er denne flaske, det handler om.
Det er denne flaske, det handler om.
Dengang (for mere end 2 år siden, kan jeg lige indskyde) skrev jeg bl.a. sådan:
"Annoncen viser bl.a. noget, jeg tolker som de to sider på en medalje, - en "prisbelønning" fra "Fyens Industri- og Landbrugs Udstilling i Odense 1885"."
Fra Nationalmuseets Mønt- og Medaljesamling har jeg nu fået bekræftet min tolkning - og har fra samme sted fået oplyst, at medaljen faktisk erbeskrevet. I "Danske Medailler og Jetons fra 1789 - 1891" (af Vilhelm Bergsøe, 1892) beskrives en lignende medalje fra Industri-Udstillingen for Fyens Stift 1865. Af beskrivelsen fremgår bl.a.: "Fyens kronede, vingede Lindorm, med et Tandhjul i højre, Hammer og Paussérstokke i venstre Klo, bærer en kvindelig Figur, Industrien, som i venstre Haand holder en Vinkel og i den opløftede højre en Krands."
Se, så blev vi så kloge!
Men den medajle, som har relation til flasken, er fra Fyens Industri- og Landbrugs-Udstilling i Odense, 1885.
Her omtales medaljens motiv sådan: "I Midten Industrien med en Krands i højre og et Vinkelmaal i venstre Haand, svævende på den fyenske Lindorm, som i sin højre Forklo holder et Maskinhjul, i den venstre et Knippe Værktøj." - "Under Lindormen en Bikube foran en Plov; t.v. Spade og Trefork over et Kornneg, t.h. Merkurstav.
SÅDAN! - Og så er det vist på sin plads at indsætte motivet:
Husk at billedet kan forstørres ved at klikke på det! -
At "Industrien" skulle være navnet på den drage-ridende kvinde, har jeg ikke kunnet finde dokumentation for. Industriens gudinde var Athena - måske er det hende? - Jeg har forespurgt Dansk Sprognævn og vender tilbage med svaret.
Husk at billedet kan forstørres ved at klikke på det! -
At "Industrien" skulle være navnet på den drage-ridende kvinde, har jeg ikke kunnet finde dokumentation for. Industriens gudinde var Athena - måske er det hende? - Jeg har forespurgt Dansk Sprognævn og vender tilbage med svaret.
GLÆDELIGT NYTÅR! - Selvom jeg ikke har så meget glædeligt at byde på. Den lange pause skyldes at jeg åbenbart ikke kan slippe af med den sygdom, som har plaget mig siden midt i december. Formentlig ikke noget alvorligt, men meget generende.
Har faktisk prøvet med noget rom fra 1940´erne - i the med citron. - Det hjalp ikke, men smagte godt!
Her kommer nogle romflasker:
Romdunke, fremstillet af opalglas - også kaldet opaline eller benhvidt glas.
Romdunke, fremstillet af opalglas - også kaldet opaline eller benhvidt glas.
I et dokument fra Kastrup Glasværk - dateret "Maj 1900" - findes dette notat, som dokumenterer, at man dér har fremstillet sådanne "Romdunke m/Hank". Når det understreges, at disse er med hank, er det rimeligt at formode, at de også blev fremstillet uden. 
I et dokument fra Kastrup Glasværk - dateret "Maj 1900" - findes dette notat, som dokumenterer, at man dér har fremstillet sådanne "Romdunke m/Hank". Når det understreges, at disse er med hank, er det rimeligt at formode, at de også blev fremstillet uden.
Indtil for nylig kendte jeg kun etiketten fra Riis & Dreyer, Randers, som nu har fået selskab af den fra A. L. Ishøy, også Randers. Et par tidstypiske 1890´er-etiketter, som erindrer om Danmarks tid som koloni-magt.
Indtil for nylig kendte jeg kun etiketten fra Riis & Dreyer, Randers, som nu har fået selskab af den fra A. L. Ishøy, også Randers. Et par tidstypiske 1890´er-etiketter, som erindrer om Danmarks tid som koloni-magt.
|
|
 |
|
|
|