SIDSTE NYT! - 2009

2009 nr. 13

Lidt om KØDEKSTRAKT 

Som lovet d. 26. september (du kan se tekst og billede ved at rulle længere ned på denne side), kommer der her lidt om KØD-EKSTRAKT:

Virksomheden Liebig Extract of Meat Company (Lemco), grundlagt 4. december 1865 i London. Kødekstrakt (Extractum carnis Liebig) blev udviklet i 1840 af 1800 tallets mest berømte kemiker, tyskeren Justus von Liebig (1803-1873), som et tilskud til familier der ikke havde råd til at købe kød til dagligt. Den tyske ingeniør George Christian Giebert, fra Hamborg, åbnede en fabrik i Villa Independencia ved Uruguay-floden, Uruguay i 1865, da kød i Europa var for dyrt til at udvinde kødekstrakten. Dette produkt blev i 1899 mærkevarebeskyttet under navnet "OXO".

Denne etiket (med tilhørende, smal hals-etiket) er anmeldt til registrering i Danmark d. 9. juni 1881. Der er senere anmeldt andre etketter fra "Liebig´s Extract of Meat Company, Limited", London.

Som nævnt, ændredes produktets navn i 1899 til OXO.
Annonce fra Illustreret Familie Journal (nu Familiejournalen), 1905.

Liebig kunne selvfølgelig ikke vedblive at være ene-producent af kødekstrakt. Mange tog ideen op, hvilket bl.a. datidens annoncer vidner om.
Her en flaske med etiket fra CIBILS - KJÖBENHAVN (Foto: Birger O. Juul)

Etiketten kan nok fortjene et nærbillede. Det bliver kun af midterpartiet - for der skal 3 billeder til for at dække hele etiketten.
Flydende Kjöd-Extract. Desværre mangler den del af etiketten, hvoraf det fremgik hvem der havde hovedoplag for Danmark (altså var hoved-forhandler), men det var tydeligvis et firma i KJÖBENHAVN.

2009 nr. 12

Om JAVOL: 

Min første JAVOL-flaske fandt jeg i slutningen af 1990´erne hos en samler, der var ved at afvikle sin flaskesamling et stykke nord for Aalborg.
Aldrig havde jeg set - eller hørt om - sådan en flaske og jeg husker at min første tanke var, at den måtte være tysk og formentlig fra omkring år 1900. Men jeg købte den nu alligevel - for den var så speciel i sin udformning. Det skulle snart vise sig, at jeg fik ret hvad angår den tyske oprindelse.

De to unge apotekere, H. J. V. Trojel og V. H. Meyer, som sammen var indehavere af Det kongelige Militær og Vaisenhus Apotek i København fra 1902 til 1918, importerede bl.a. krydderier, kakaobønner, parfumer og andre kemisk-tekniske produkter - herunder hårmidlet JAVOL, som blev produceret af Wilhelm Anhalt i Tyskland - og eksporteret til mange lande. Produktet blev markedsført meget voldsomt med mange annoncer i aviser og ugeblade. Jeg viser et par eksempler.
 
 
Annoncen stammer fra ugebladet "Klods Hans", 1903 - og viser tydeligt den pil, som også går gennem navnet, JAVOL på flaskerne.

Også denne annonce er fra ugebladet "Klods Hans", 1903. Iøvrigt var der meget stor variation i udformningen JAVOL-annoncerne - både hvad angår tekst, illustrationer, størrelse og farver.

Som en lille pudsighed vil jeg lige nævne, at de herrer Trojel oMeyer i 1924 stiftede en chokoladefabrik, som stadig kendes under navnet "TOM´s Fabrikker". Det lille "´s" blev de nødt til at have med fordi det dengang lod sig gøre at sælge chokolade i automater, som hang udenfor købmandsforretningerne  -  og det kunne let misforstås der bare stod "TOM" på automaten!
JAVOL blev lavet i flere varianter (bl.a. med og uden olie) og måske derfor i forskelligt farvede flasker.

Denne flaske, som har etiketterne stort set i behold på alle 4 sider, er blevet solgt i Sverige, hvor firmaet M. Zadig i Malmö havde hovedoplag (hovedforhandling) - som pudsigt nok hed "Hofvudnederlag" på svensk. Etiketterne giver anvisninger - og anprisninger - på fransk, svensk, finsk, dansk og engelsk. - Bemærk også dråbe-proppen!

2009 nr. 11

SODAVAND - står der i relief på siden af denne flaske. På den modstående side er der -ligeledes i relief - et "segl", som forestiller .....? Ja, hvad er det mon?
Tidligere har jeg tolket motivet som Odin på sin otte-benede hest, Sleipnir. Det kunne der være en form for logik i, da flasken kendes med patentprop, der har den franske lilje (logo for Odense Glasværk) som motiv - og navnet "Odense" er jo afledt af navnet "Odin". 
 
SODAVAND - og på modstående side det utydelige "segl".

Her er "seglet" i nærbillede.

MEN - efter et tip fra en samlerkollega og fundet af en annonce i Handelskalenderen 1891 - 1893 er der nu mere klarhed over "seglets" motiv.
Annoncen viser bl.a. noget, jeg tolker som de to sider på en medalje, - en "prisbelønning" fra "Fyens Industri- og Landbrugs Udstilling i Odense 1885".
Den mest interessante side har samme (men her meget tydeligere) motiv som flaskens "segl" og forestiller "den fynske lindorm" - en drage, som ofte har været brugt i fynske logoer og som ifølge sagnet siges at værne Fyn mod fjender fra nord.
Denne drage har dog en rytter, som det volder kvaler at tyde. Rytteren har noget i hænderne - i den venstre formentlig en tømrervinkel. De øvrige detaljer er for utydelige i trykket til at det lader sig gøre at identificere dem, men det må formodes at være symboler, som har relation til industri og landbrug.

Det antages, at motivet på medaljen har været en slags logo for udstillingen.
 
Annoncen fra Handelskalenderen 1891 - 1893.

Medaljens mest interessante side.

I udstillingen deltog følgende mineralvandsfabrikker: "Fyen", Assens (Cand. pharm. A. Funch), - "St. Hanskilde", Odense (Cand. pharm. L. Warming), - "Karolinekilde", Odense (F. Hviid-Petersen), - J. Krarup, Fabrikant, Odense - "Vilhelmskilde", Svendborg (J. Olsen).
Om flere mineralvandsfabrikker er blevet tildelt prisbelønning, vides ikke. Hvis det er tilfældet, kan flasken være fra en (eller flere) af de andre - eller den kan slet og ret være brugt til desodavand, som blev solgt til udstillingens gæster (måske med forskellige etiketter fra de deltagende fabrikker?).

Indtil videre må vi nøjes med at fastslå, at flasken kan dateres til 1885 - og at Mineralvandsfabriken Vilhelmskilde ihvertfald er en mulighed hvad angår anvendelsen.

TAK til de museums- og arkivmedarbejdere, som har været mig behjælpelig i forsøget på at finde frem til den rette tydning af medaljen ("prisbelønningen"), som iøvrigt ikke er omtalt i litteratur om mønter og medaljer!

Kommer der mere frem om flasken, så vil jeg naturligvis give besked om det øverst på siden.
 

2009 nr. 10 (4. oktober)

Dette fragment af en flaske fik jeg for en del år siden.

Det var fundet i en flaske-container sammen med flere andre, rigtig gamle flasker - så den har måske
 været hel, da den blev kasseret?

ODENSE VIN KOMPAGNI står der på skulderen. 
Selv fragmenter kan være interessante - især når der ikke kendes hele eksemplarer!

Form og størrelse ligner til forveksling denne Eagle Angostura Bitter flaske (se evt. "Danske flasker" fig. 412).

Min antagelse har derfor været, at også flasken fra Odense Vin Kompagni var bestemt for en bitter - måske ligefrem en "Ørne Bitter", som let skulle kunne forveksles med den originale, ameri-kanske, der blev fremstillet her i landet på licens.

Men det var rent gætværk! - Og iøvrigt forkert!
Eagle Angostura Bitter flasker kendes med forskellig påskrift - og er fremstillet i flere lande, både som mundblæste og maskinfremstillede.

For et års tid siden fik jeg byttet mig til denne flaske - et helt eksemplar af den fra Odense Vin Kompagni. En anelse lysere end fragmentet, men så absolut samme model. 
Dette hele eksemplar viser også at ligheden med Eagle Angostura Bitter flasken ophører ved mundstykket.

Og igår lykkedes det så endelig at finde de rigtige oplysninger om, hvad flasken har indeholdt!

Herligt, når sådan noget lykkes! - Forestiller mig at det må være samme følelse, som når en lystfisker, efter lang tids kamp, endelig får landet en præmie-laks!

Flasken har indeholdt Surinam Rhum - altså rom fra den hollandske koloni Surinam i Sydamerika.

Dette fremgår af de viste tegninger til etiketter, der blev registreret som varemærke d. 6. november 1915.
 
Hals- og korpus-etiket, som passer til den viste flaske. Det, der umiddelbart kan læses på den store etiket, er: "SURINAM RHUM - Importeret ved - Odense Vin Kompagni - ODENSE - KØBENHAVN. Den øvrige tekst vil jeg vende tilbage med, hvis jeg får den tydet.

2009 nr. 9 (26. september)

KØD-EKSTRAKT! - Produktet skal jeg snarest muligt vende tilbage med oplysninger om. Indtil da må du nøjes med at beskue dette billede af den karakteristiske flaske. - Denne er dog en smule u-karakteristisk, idet dens overflade er riflet - nærmest som et vaskebrædt. Jeg tror ikke at det har været tilsigtet, men at det måske skyldes at den er blæst i en defekt form?
Formen er karakteristisk for flasker til kødekstrakt, men farven kunne variere i rødlige og brunlige nuancer. Denne er ca. 110 mm. høj og har en let, flad opstikning.

2009 nr. 8

Længere nede på denne side (2009 nr. X) har jeg vist en lille parfumeflaske fra Dr. Dralle i et drejet træ-hylster, kaldet "Fyrtårn". Parfumen hed Illusion og fandtes i flere duft-varianter.

Har lige fået lyst til at vise, hvor forskellige "Fyrtårnene" kan være - og at henvise til en tysk hjemmeside, hvor du kan se flere udgaver (og andre, spændende parfumeflasker):
http://www.duftwaesserchen.wb4.de/
  - gå til siden "Dt. Marken" i menuen og kør lidt ned, så finder du flere "fyrtårne"
Dr. Dralles produkter er ofte påført et logo i form af en lille fugl - en kolibri - og flasker med ordet KOLIBRI kan også henføres til Dr. Dralle-produkter.

2009 nr. 7

Bare lige en tanke:

At være samler af antikke flasker - og at være flaskehistorisk interesseret, er ikke det samme.

Det ene hverken indebærer eller udelukker det andet.

Jeg er både og!

P.S.

- og det ene er hverken værre eller bedre end det andet!

2009 nr. 6

Denne har jeg netop hjembragt fra Sønderjylland, hvor den blev fundet på loftet af en gammel kro for nogle år siden.
Min første tanke var, at den har været anvendt til snus, cacao og andre pulvere. - Så ser jeg at en (næsten) helt tilsvarende står på museet Hammerichs Hus i Ærøskøbing - omtalt i "Dansk glas 1825- 1925" s. 376 (Fig. 563 på s. 377).
I bogen henvises til "8-kantede Skosværteflasker" i Holmegaards kat. 1853.
 

Om der virkelig er tale om denne, vil jeg tillade mig at betvivle. I kataloget er kun omtalt 3/4 Pots - og denne samt den i Ærøskøbing rummer en hel Pot. At den heller ikke helt ligner tegningen i kat. 1853, skal man nok ikke lægge så meget i.

Under alle omstændigheder en fin, gammel sag. Og hvad den så end hedder i et katalog, så kan den jo være brugt til mangt og meget. Det er den sikkert også blevet!

Er den blæst i træ-, ler- eller jernform? - Lad mig høre dit bud (med tilhørende begrundelse!). Benyt "Seriøs kontakt" i menuen til venstre, - tak!
 
Ca. 220 mm. høj - bunden 100 X 650 mm. - nøjagtigt samme mål som flasken i Hammerichs Hus på Ærø.

Uren glasmasse - bl.a. en stor potsten 15 mm. over bunden på den ene side.

2009 nr. 5

Dr. Dralle, Hamburg, er et af de firmaer, som har markedsført sine produkter på de danske marked i et sådant omfang, at jeg vil betegne hans flasker som "danske", selvom de formentlig ikke er fremstillet her i landet.
Her er den lille (60 mm. incl. prop) flaske til parfumen "Illusion", som fandtes i flere duft-varianter. Denne er med viol-duft.
Den tilslebne glasprop er iøvrigt forlænget, så den når helt ned i flaskens bund og dermed kan anvendes som en slags pipette eller "dryppe-prop".
Det fint drejede træ-hylster, som er udformet som et fyrtårn, er udstyret med etiketter, som på fransk, tysk og engelsk fortællet at indholdet er blomster-essens uden alkohol.
"Fyrtårn" - ca. 8 cm. højt.

På flasken står der DRALLE og proppens flade "hoved" (finger-greb) er udstyret med en istemplet flyvende fugl, som bærer en gren (?) i næbet.

Dette er blot én af Dr. Dralles annoncer for "Illusion". Jeg skal senere oplyse hvor og hvornår den har været bragt.

2009 nr. 4

A. H. RIISE - St. Thomas W.I. - står der på etiketten. På flaskens skuldre står der A. H. Riise - St. Thomas V.I. 
I dette tilfælde må man formode, at etiketten er ældre end flasken, da De Vestindiske Øer (West India) blev solgt til USA i 1917 og derefter blev til Virgin Islands (Jomfru-øerne).
Et lille etiket på flaskens side oplyser at indholdet er FARLIGT AT DRIKKE - idet det er TILSAT KOLOKVINT - IFLG. LOV AF 1. APRIL 1922.
Læs mere om Kolokvint på nedenstående link:
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Violales_(violordenen)/Kolokvint

Læs evt. om Albert Henrik Riise her: http://www.aerogenealogy.dk/aeroslaegt/riise.htm

 
Flasken har rektangulært tværsnit og er ca. 15,5 cm. høj.

Bagside-etiketten giver en længere anprisning af indholdet, Dobbelt Destilleret Bay Rum, som anvendtes såvel til hårpleje som til blødgøring af huden og after shave - ja, og såmænd også som "forfriskende lugt i sygeværelset"!

2009 nr. 3

HVIS der ikke havde været etiket på denne lille flaske, så havde jeg nok gættet på at den havde haft et andet indhold. Faconen ligner meget bordeddike fra J. A. Beauvais, så det var nok i den retning, mit gæt var gået. Denne har tilmed en lille hank.

MEN det var altså Champoing Sæbe fra Parfumerie C. SCHOU - København.
Ca. 10 cm. høj, ca. 7,5 cm. på bredeste sted og ca. 4 cm. dyb. Ståfladen er rektangulær - ca. 3,5 X 4,5 cm.

"CHAMPOING SÆBE - Fugt først Haaret med Vand og indgnid derefter lidt af Sæben ved hjælp af Fingerspidserne."

2009 nr. 2

                                       FEDT 
                                   EMULSION
                                 INDEHOLDER
                          ANDRE FEDTSTOFFER
                              END MÆLKEFEDT 


                      M a l g a 


Sådan står der på denne 220 mm. høje, stærkt hamrede flaske, som har et ovalt tværsnit med bund-målet ca. 120 X ca. 78 mm. "Malga" er skrevet med sammenhængende bogstaver - og er formentligt et firmanavn. Fedtemulsion er en slags flødeerstatning, som anvendtes ved bl.a. fremstilling af is. 
Produktnavnet ERMOL anvendtes også for denne fedt-emulsion. 
Iflg. Dansk Varefakta Nævn er Ermol "erstatninger for mejeri-produkter, idet størstedelen af det naturlige mælkefedt er erstattet af andet fedtstof, f.eks. sojaolie."
Læs mere - følg nedenstående link:http://www.denstoredanske.dk/Mad_og_drikke/Levnedsmidler/Levnedsmiddelvidenskab/Ermol 
Fedt Emulsion. Denne flasketype findes med samme hoved-indskrift, men andre firmanavne (og / eller produktnavne?). Det er endnu ikke lykkedes mig at finde frem til nogle af de pågældende firmaer.

2009 nr. 1

En flaske, som for nylig er flyttet ind i min samling, er denne CHERRY CORDIAL (sådan står der skrevet på bundens kant).

Direkte oversat betyder det: "Kirsebær Hjertestyrker" - så indholdet har altså været kirsebær-likør.

Hvem der kender til det danske firma, P. F. Heering, vil vide at dets hoved-produkt i 1800-tallet var Kirsebær-Liqueur (Cherry Brandy) - og desuden Hindbær-Liqueur. 
Allerede i 1823 producerede Heering en Kirsebær-Cognac, som blev kaldt Cherry Cordial.
I årene op til 1889 havde Heering problemer med at konkurerende firmaer brugte samme navne (Cherry Cordial og Cherry Brandy) til deres produkter, så han besluttede at pr. 1. januar 1889 skulle begge mærker hedde Kirsebær-Liqueur både herhjemme og i de 114 lande, han på det tidspunkt eksporterede til.

Kendere vil også vide, at denne flaske må have tilhørt en af Heerings mange konkurrenter. Den gode P. F. Heering ville under ingen omstændigheder have sine produkter på flasker, der ikke bar hans navn! Og det gælder helt tilbage fra ca. 1825, da han lancerede flasker med båndsegl, istemplet P. F. HEERING. 
Læs evt. mere om firmaet og om båndsegl-flasker (på engelsk):http://www.banksconsulting.co.uk/bottles/page21.html

Flasken er iøvrigt fundet i Nord-tyskland.
Det er ikke belledet, der er skævt. - Det ER flasken - som iøvrigt er ca. 23 cm. høj.

Partiel opstikning med tekst på stå-fladen: CHERRY CORDIAL. Desværre ikke let at se på foto.

| Svar

Nyeste kommentarer

21.08 | 10:20

TAK! - Det må du meget gerne - og måske også til min facebook-gruppe, Antikflasker.dk

21.08 | 06:50

Kører din side endnu ? jeg har nemlig et spøgsmæl ang. tidsbestemmelse af O. Cederholm "old brandy" flasken. Ved du måske hvornår den er fra ?

19.08 | 15:19

Årstalllll??????????????

06.06 | 18:41

Nogle der kender til tidligere vinhandel:

Waage Pedersen